Keld Heick har fødselsdag: Sådan fejres dagen…

lørdag d. 24. februar 2018 kl: 7. 00 Af: Elo Christoffersen

Lørdag kan Keld Heick fejre sin fødselsdag.

Keld Heick har fødselsdag. Han fylder lørdag den 24. februar 72 år.

Keld Heick har en fornemmelse af, hvordan fødselsdagen fejres:

Heick næsten på plads i nyt hus: Men der mangler lige dette...

– Annette og svigersønnen kommer hjem fra Bornholm. Og så har Hilda nok arrangeret morgenkaffe. Normalt går vi ikke så meget op i fødselsdage, fortæller Keld Heick til Kendte.dk.

Keld Heick har også nået en alder, hvor han ikke rigtig ved, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave:

– Nej, jeg mangler ikke rigtigt noget. Men det kunne være en gave, som jeg fik til jul af Hilda. Her gav hun billetter til det store Elvis-show. Og det glæder jeg mig til at opleve, siger Keld Heick.

Keld får sit eget radioprogram

Søndag kan Keld Heick for første gang høres i det nye program “Dobbelt op med Keld Heick“, der sendes på DR P5.

– Jeg vil både spille Grand Prix-musik, dansktop, rock, pop, viser og folkemusik. Kort sagt en blandet buket, sagde Keld Heick tidligere på ugen til Kendte.dk.

Programmet kan høres hver søndag klokken 10.03-12.00 samt torsdage fra klokken 19.03-21.00.

Keld får debut som skuespiller

Keld Heick springer i øvrigt også ud som skuespiller.

Han er nemlig blevet headhuntet til teaterstykket “End of the rainbow” på Bastionen i Nyborg, der får premiere i 2019.

Keld Heick skal spille rollen som Anthony:

– Hold da op, det kunne ligeså godt have været mig, sagde Keld Heick forleden til Kendte.dk.

Keld Heick grundlagde i 1960’erne Keld & The Donkeys.

Flittig sangskriver til Grand Prix

I 1978 kom Keld Heick i gang med, at skrive sange til Dansk Melodi Grand Prix:

– Da jeg hørte rygter om, at Melodi Grand Prix’et kom igen i Danmark, så var det mit helt store ønske komme med en eller anden sang. I 1978 sendte jeg vist 19 eller 20 sange ind og nummeret “Eventyr” med Grethe Ingmann kom med, fortalte Keld Heick tidligere til Kendte.dk.

Herefter sendte Keld Heick syv til otte tekster ind hvert år til Dansk Melodi Grand Prix.

Keld Heick har da også vundet Dansk Melodi Grand Prix hele ni gange.

Stoppede efter ni sejre i Grand Prix’et

Da Keld Heicks nummer “Kun med dig” vandt i 1996, besluttede han sig for at nu var det slut.

Familien Heick bygger nyt hus: Nu er der nyt!

– Jeg kunne mærke, der var nye tider på vej. Der var en masse nye unge mennesker, der skrev tekster til Grand Prix’et. Jeg tænkte: “Arh, jeg må nok også hellere stoppe på et tidspunkt. Det kan godt begynde, at forberede dig på”. Så sker der det, at vi vinder med Jascha Richters melodi og min tekst. Sangen får lige så mange point, som de andre tilsammen, forklarer Keld Heick.

Keld Heick er gift med Hilda og sammen har de datteren Annette Heick, der ligesom forældrene også er musikalsk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu