Keld & Hilda sætter 60’er-lejlighed til salg

torsdag d. 13. oktober 2016 kl: 14. 47 Af: Elo Christoffersen

60'er-lejlighed i Skodsborg er nu sat til salg.

Keld og Hilda Heick har netop sat deres 60’er-lejlighed i Skodsborg, nord for København, til salg, skriver Boliga.

Helt så længe har de to musikere og entertainere dog ikke boet på adressen, hvorfra der både er udsigt over bølgerne i Øresund og trætoppene i Jægersborg Hegn.

Heick næsten på plads i nyt hus: Men der mangler lige dette...

Parret købte ifølge Boliga lejligheden tilbage i 2012 for 3,2 millioner kr., og går salget som hele Danmarks underholdnings-par håber på, kan de overdrage nøglerne til nye ejere for en lidt højere pris.

Lejligheden, der kom til salg torsdag, er nemlig udbudt til 3.995.000 kr.

Ikke meget 80’er-disko på adressen

I følge ejendomsmæglerens salgsannonce er lejligheden blevet gennemrenoveret, så den i dag fremstår fuldstændig indflytningsklar med glatte hvide vægge og et helt nyt køkken med grebsfri elementer og induktionskogeplade.

Overalt er der sildebensparketgulve, og fra både køkken og stue er der panoramaudsigt over havet. Det skriver Boliga.

Der er altså ikke meget melodi grand prix-konfettistemning at komme efter i den 82 kvadratmeter store lejlighed, selvom det nok er, hvad mange danskere forbinder de to musikklenodier med.

Familien Heick bygger nyt hus: Nu er der nyt!

Ægteparret, der i år begge har rundet 70, debuterede som duo tilbage i 70’erne, og siden da er det blevet til stribevis af albums, turnéer og ikke mindst en række optrædener i dansk melodi grand prix.

Det har blandt været med sangene “Mirakler” i 1986, “Ha’ det godt” i 1987 og “Sommerregn” i 1989.

Del din kommentar

Forsiden lige nu