Kelly Osbourne vil overtage lillebros sygdom

mandag d. 12. august 2013 kl: 15. 30 Af: Ritzau Fokus
 

Kelly Osbourne har i forvejen gjort meget for at hjælpe bror Jack, der er diagnosticeret med multipel sclerose. Hun har faktisk arbejdet så hårdt for sagen, at hun tidligere har modtaget en pris for det. Foto: AP / POLFOTO

Ozzys elskerinde sagsøger musikerens datter

Kendisdatter Kelly Osbourne ville ikke have noget imod at overtage sin lillebrors sclerose, hvis hun kunne.

Selv har hun været igennem både afvænning og psykiatriske behandlinger.

Men den 28-årige datter af Ozzy Osbourne, Kelly Osbourne, ville overtage sin brors kroniske sclerose, hvis hun kunne.

– Han går rundt som om, han ikke lider af det – man ville aldrig bemærke det. Han er så modig og stærk og villig til at gøre alt, han kan, for at finde en kur. Og ved du hvad? Jeg ville ønske, det var mig, der var syg i stedet for ham. Jeg tænker på alle de forbandede ting, jeg har gjort, men alligevel er mit liv perfekt. Jeg ville ønske, jeg kunne tage sygdommen for ham, siger hun til magasinet Cosmopolitan.

Kelly Osbourne har i forvejen gjort meget for at hjælpe bror Jack, der er diagnosticeret med multipel sclerose. Hun har faktisk arbejdet så hårdt for sagen, at hun tidligere har modtaget en pris for det.

– Jeg har lavet en t-shirt-kampagne for “Race to Erase MS (multipel sclerose, red.)”. Jeg har gået til velgørenhedsbegivenheder i årevis, og særligt siden min bror fik diagnosen. Jeg har virkelig gerne villet være en del af sagen, fortæller hun.

Osbourne-datter sagsøgt af farens elskerinde

Jack Osbournes diagnose kom frem i offentligheden for godt et år siden, blot to uger efter, at hans kæreste, Lisa Stelly, fødte parrets første barn.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu