Utroskab: Kendis-par aflyser bryllup

lørdag d. 29. juni 2013 kl: 7. 24 Af: Ritzau Fokus
 

Dyreværnet fik overraskelse: Kendispar fejrede Valentinsdag på internat

Utroskab er angiveligt årsagen til, at Kat Von D aflyser bryllup med Deadmau5.

Bryllupsklokkerne kommer alligevel ikke til at ringe for kendisparret Deadmau5 og Kat Von D. Klokkerne skulle oprindeligt have kimet i august, men tidligere torsdag aflyste La Ink-realitystjernen brylluppet.

Det skete på Twitter, hvor hun anklager sin nu eks-forlovede musikeren Deadmau5 for utroskab.

– At være utro mod din elskede er en af de mest sårende ting, du kan gøre. Jeg hader, jeg er nødt til at indrømme, at dette forhold er forbi, skriver Kat Von D.

Og det er ikke helt uvant for parret at offentliggøre parforholdets status via det sociale medie. Faktisk så friede musikeren Deadmau5 til sin forlovede via Twitter.

– Jeg kan ikke vente til jul, så Kathrine Von Drachenberg, vil du gifte dig med mig, twittede han sammen med et billede af, hvordan hendes forlovelsesring skulle se ud.

Parret blev offentlige i september 2012 og har tidligere været fra hinanden i november, kort før Deadmu5 friede til Kat Von D.

De har begge adskillige matchende tatoveringer. Blandt andet numrene “289m3d22h”, hvilket refererer til den dag, de mødte hinanden.

SE HER: Mileys nye kæmpetatovering med bedstemor

Kat Von D er bedst kendt fra realityshowet Miami Ink og senere i LA Ink, mens Deadmau5 – med det borgerlige navn Joel Zimmerman – er en canadisk musiker og producerer, der blandt andet gæstede Roskilde Festivalens Orange scene i 2011.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu