Kendisdatter begravet i specialdesignet kiste

tirsdag d. 22. april 2014 kl: 9. 21 Af: Ritzau Fokus
 
Kisten var specielt designet til den afdøde kendisdatter.

Kisten var specielt designet til den afdøde kendisdatter. Foto: Gareth Fuller AP

Den 25-årige Peaches Geldof blev bisat i kiste med særlig udsmykning.

Hun elskede sin familie og sine to hunde. Og nu har den afdøde kendisdatter Peaches Geldof fået et lille minde om dem med sig i graven.

Kendisdatter døde af heroin-overdosis

Musikeren Bob Geldofs datter, der blev fundet død i sit hjem den 7. april, blev begravet mandag i en specialdesignet lyseblå kiste. Kisten var udsmykket med et maleri af Peaches Geldof, hendes mand, deres to sønner og to hunde.

Adskillige stjerner var mødt op for at sige farvel til den afdøde Peaches Geldof.

Blandt andet modellen Kate Moss og den tidligere Rolling Stones bassist Bill Wyman var til stede ved den private ceremoni.

Bisættelsen blev afholdt i St Mary Magdalene & St Lawrence-kirken i byen Davington, hvor Peaches far, Bob Geldof, har en ejendom, som Peaches Geldof voksede op på.

Ifølge BBC skulle både Bob Geldof og Pixie Geldof tale under ceremonien i kirken, hvor Peaches Geldof blot to år tidligere blev gift.

Kirken har i det hele taget dannet en ramme om familiens liv, da det også var her Peaches mor, Paula Yates, blev bisat i 2000. I 1986 blev Bob Geldof og Paula Yates gift i St Mary Magdalene & St Lawrence-kirken.

Peaches Geldofs dødsårsag måske fundet

Årsagen til den 25-årige Peaches Geldofs død er stadig et mysterium.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu