Kendisser er i sorg over Mads Holgers død

tirsdag d. 5. juli 2016 kl: 15. 08 Af: Ritzau Fokus

Debattøren Mads Holgers død har sendt en chokbølge gennem de danske kendisser, han har mødt gennem livet, og nu mindes de ham på Facebook.

Han var kendt for sin rolle som radiovært, forfatter, debattør og ven af mange i dansk showbusiness. Og 38-årige Mads Holgers død har nu også fået de danske kendisser til tasterne på Facebook.

– Nej, for satan. Jeg er meget ked af at læse Politiken i dag og erfare, at Mads Holger er gået bort. Tak for den korte og intense tid, vi nåede sammen under optagelserne til “Til middag hos”. Vores kemi svingede fra første sekund. Du vil være savnet, min ven. Virkelig savnet, Mads. R. I. P, skriver den tidligere sanger René Dif på Facebook.

Også en anden deltager, som Mads Holger spiste sammen med i “Til middag hos”, har delt sine følelser.

Præsident er pludselig død

– Det er jo så rædselsfuldt, skriver fitnessmodellen og tv-værten Stine Kronborg efterfulgt af en grædende emoji på det sociale medie.

Efterlader et stærkt indtryk

Mads Holger nåede at efterlade et stærkt indtryk hos folk, også selv om han kun mødte dem kortvarigt. Det understreger rapperen Kesi, som debattøren mødte under et interview tilbage i 2012.

– R. I. P. Mads Holger. Det var sjovt at møde dig, skriver Kesi, der lyder det borgerlige navn Oliver Kesi Chambuso.

Også fra den politiske verden strømmer det ind med beskeder fra nogle af de politikere, som Mads Holger har mødt gennem sin karriere, der også i en kort periode foregik hos Det Konservative Folkeparti.

– Jeg har kendt Mads Holger det meste af mit liv. Han var altid farverig og noget særligt. Vi har fulgtes gennem gymnasiefester, natteliv, teologi og senest politik. Jeg vil savne ham. Hvil i fred, Mads, skriver Ida Auken fra Radikale Venstre.

– Åh, hvor skal vi huske at sætte pris på de stemmer, der tør gå på tværs af det hele og lyde anderledes end alle andre. Sådan var Mads Holger. Jeg syntes, at han var irriterende. Men mest af alt irriterende interessant. Han var en intelligent mønsterbryder. En antiautoritetstro oprører. En jetsetter-konservativ. Jeg kender ikke mange andre som ham, der valgte sin helt egen vej. Det var inspirerende. Pirrende. Provokerende. Og pisse livsbekræftende, skriver Zenia Stampe fra Radikale Venstre blandt andet.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Mads Holger tog ifølge Politiken sit eget liv i familiens sommerhus på Sydfyn mandag den 4. juli 2016. Han blev 38 år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu