Kendt godte-familie sætter gigantisk villa til salg

tirsdag d. 14. november 2017 kl: 12. 05 Af: Elo Christoffersen
Spangsberg
I dag tilhører huset boet efter Poul Spangsberg, der i en tid stod bag småkage-virksomheden Karen Volf, og som er far til Michael Spangsberg. Foto: Bolighandel.NU.

Huset er ikke bare en af områdets absolut største villaer, men også en af postnummerets dyreste.

Der skal langes godt med kager, slik og søde sager over disken, hvis man fremover vil invitere venner og bekendte til pool-party på denne adresse i Nærum lige nord for København.

Huset er nemlig ikke bare en af områdets absolut største villaer, til 15.995.000 kr. er det også en af postnummerets dyreste, skriver Boliga.dk.

Og godis – som vore svenske naboer ville kalde det – er der blevet solgt.

En virkelig sød familie

I dag tilhører huset nemlig boet efter Poul Spangsberg, der i sin tid stod bag småkage-virksomheden Karen Volf.

Han er også far til Michael Spangsberg – hvis “tisse-bleer”, “store-babser” og eksklusive flødeboller de fleste af os har savlet over.

Spangsbergs store hus, der i dag ejes af hans kone Ellen Spangsberg, er netop kommet til salg hos mæglerfirmaet Bolighandel.nu.

Grøntsags-konge sætter luksusvilla til salg

Heste og hestekræfter

I salgsopstillingen beskrives ejendommen som en “eksklusiv mulighed for mindre hestehold tæt ved København”.

Til ejendommen hører der nemlig to hestebokse, og så ligger Dyrehaven med sine mange ridestier lige i nærheden.

Men det er dog ikke kun hestekræfter i deres naturligste forstand, der er plads til på matriklen.

Havde en imponerende bilsamling

Der er nemlig også en dobbelt garage på grunden, hvor den nu afdøde Spangsberg senior måske har haft et par eksemplarer fra vognparken stående.

Poul Spangsberg – der i nogle kredse var kendt som Kagekongen – var nemlig ejer af en ganske imponerende bil-samling.

Ifølge Jyllands-Posten bestod den af alt fra Rolls-Royce og Cadillac til Mercedes, Jaguar og Triumph.

Huset er i alt 470 kvadratmeter stort og rummer blandt andet en stor stue med pejs, soveværelse med walk in-closet, flere mindre værelser og en indendørs pool, som kan laves om til et dansegulv.

Del din kommentar

Forsiden lige nu