Kendt rapper skudt og dræbt: En formodet gerningsmand er anholdt

fredag d. 22. juni 2018 kl: 15. 10 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
XXXtentacion Slain
Rapperen XXXTentacion blev skudt og dræbt foran en motorcykelbutik i det sydlige Florida. (Foto: /Ritzau Scanpix)

En kendt amerikansk rapper blev mandag skudt på åben gade i Miami. Nu har det lokale politi anholdt en af de formodede gerningsmænd.

En 22-årig mand er blevet anholdt og sigtet for skuddrabet på den kendte amerikanske rapper XXXTentacion. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Kendt numsekirurg på flugt: Har han slået patient ihjel?

Ifølge arrestationsrapporten blev den 22-årige mistænkte set af en lokal betjent, da han kørte rundt i en sølvfarvet Honda i Pompano Beach, Florida. Manden blev derefter anholdt af det lokale politi.

Den 20-årige rapper og sangskriver XXXTentacion – med det borgerlige navn Jahseh Dwayne Onfroy – blev mandag skudt og dræbt, da han var ude at shoppe motorcykler ifølge det lokale politi.

To gerningsmænd gik hen til hans bil, hvorefter den ene trak en pistol og skød Jahseh Dwayne Onfroy i det, der ifølge politiet formodes at være et røveri.

Endnu en person anholdt for mordet på populær rapper

De to gerningsmænd flygtede efterfølgende i en mørk SUV.

Det lokale politi leder fortsat efter flere mistænkte i sagen ifølge AP.

Del din kommentar

Forsiden lige nu