Kendt spøgelsesjæger runder det helt skarpe hjørne

torsdag d. 9. august 2018 kl: 19. 32 Af: Jørgen Rosengren

Gillian Anderson - Dana Scully - fylder 50.

X-Files. Serien, der på det nærmeste fik hele verden til at gyse og frydes i 90’erne.

I dag – 9. august –  har en af de to bærende roller i serien fødselsdag. Og det er ikke ‘Strengt Fortroligt’, som serien også blev kaldt, Gillian Anderson – Scully – bliver 50.

Gillian Anderson spillede sammen David Duchovny (Mulder) i den populære serie. De to var agenter hos FBI, men dog ikke af den helt almindelige slags.

De sager, de to blev sat på, var af den overnaturlige slags, der involverede blandt andet rumvæsener og andre skabninger, der ikke var fra vores galakse og bevidsthed.

Det blev til i alt 11 sæsoner – og to spillefilm – med X-Files.

I 2017 stod hun frem og fortalte om sit tidligere stofmisbrug.

Seriestjerne tog stoffer: -Jeg havde mentale problemer

Terapi og meditation hjalp hende dog ud af misbruget og videre i livet.

Flere store priser

Udover X-Files har fødselaren en lang række film og TV-serier på CV’et. Blandt dem kan nævnes Johnny English, Moby Dick og serien Frasier.

Gillian Anderson har også været nomineret til flere priser og blandt andet vundet en Emmy og en Golden Globe.

Ifølge Wikipedia blev Gillian Anderson i 1996 kåret til at være den mest sexede kvinde på jorden af FHM’s 100 Sexiest Women poll.

I 1997 blev hun kåret til at være en af de 50 mest smukke mennesker på jorden af People magazine.

Del din kommentar

Forsiden lige nu