TV-barnestjerne er endt som nøgendanser

mandag d. 4. november 2013 kl: 16. 28 Af: Ritzau Fokus
 
Han var kendt som Olsen-tvillingernes lille ven. Nu er Blake McIver blevet voksen - og en del mere nøgen.

Han var kendt som Olsen-tvillingernes lille ven. Nu er Blake McIver blevet voksen – og en del mere nøgen. Foto:

Hans tv-karriere startede allerede, da han var syv år, men nu ernærer den tidligere barnestjerne Blake McIver sig som mandlig nøgendanser.

Nogle skuespillere er bedårende og nuttede på det store lærred som børn, men bliver brutalt kasseret af Hollywood, når puberteten rammer.

Barnestjernen Blake McIver landede allerede en fast rolle i den kendte familieserie “Hænderne Fulde” i en alder af syv år, men nu tjener han til dagen og vejen ved at smide øjet for kunder.

– Jeg har arbejdet som gogo-danser det seneste år, siger den nu 28-årige Blake McIver til siden RumorFix, skriver ABC News.

Siden sin sidste filmrolle i 2004 har han forsøgt at slå igennem som sanger og sangskriver, og har også tjent penge på at undervise andre i at synge. Det tjente han dog ikke nok på, så løsningen blev en karriere som nøgendanser.

Blake McIver udtaler, at han ikke skammer sig over sin nye profession. Tværtimod har jobbet hjulpet ham med at få det bedre med sin krop og springe ud af skabet som homoseksuel.

I serien “Hænderne Fulde” – eller “Full House”, som den oprindeligt hedder – spillede den lille McIver i tre år fast legekammerat til figuren “Michelle”, der blev spillet af ingen ringere end Mary-Kate og Ashley Olsen.

Ligesom Olsen-tvillingerne har Blake McIver nu fået et langt mindre børnevenligt look. På hans Twitter-profil kan man se billeder af den unge mand kun iført et par tætsiddende badebukser.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu