Kendte skuespillere i ny DR-serie

mandag d. 22. maj 2017 kl: 17. 30 Af: Jørgen Rosengren

Mandag startede optagelserne til DRs nye dramaserie Liberty. Den får premiere i 2018.

Skuespillerne til DRs næste dramaserie ’Liberty’ er på plads, og mandag 22. maj er der første optagedag i Danmark. Herefter fortsætter optagelserne 2. juni i Sydafrika. Det oplyser DR på sin hjemmeside.

Seriens cast består af danske, svenske, finske, kenyanske og sydafrikanske medvirkende. Hovedrollerne bliver spillet Sofie Gråbøl (som Kirsten Knudsen), Carsten Bjørnlund (som Niels Knudsen), Anton Hjejle (som Christian), Charlie Karumi (som Marcus), Magnus Krepper (som Jonas Larsson) og Connie Nielsen (som Katrina Larsson).

Svenske Mikael Marcimain er konceptuerende instruktør, og Asger Leth er seriens hovedforfatter. Karoline Leth fra DR Drama er seriens producent.

Ghita Nørby og Sofie Gråbøl er mor og bedstemor i ny thriller

Filmatisering af Ejerbo-roman

Serien ’Liberty’ er en filmatisering af forfatter Jakob Ejerbos roman af samme navn, og næste år får danskerne mulighed for at se værket som tv-drama på DR1.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

– Jakob Ejersbos roman er et hovedværk i moderne dansk litteratur, og det er en gave og en udfordring at lave ’Liberty’ til tv-drama. Vores hovedforfatter Asger Leths greb på romanen er originalt og en udvidelse af fortællingen. Det er en relevant historie om at rejse ud og møde sig selv og sine muligheder og begrænsninger, oplyser DRs dramachef, Piv Bernth på hjemmesiden.

Søndagsdramaserien ’Liberty’ bliver klar til udsendelse i 2018.

Del din kommentar

Forsiden lige nu