16 er blevet jule-millionærer
Her er kuponerne købt
Hele 16 personer har vundet en million - eller mere - i løbet af juledagene.
Det oplyser Danske Spil.
Lørdag aften lød førstepræmiepuljen i Lotto lød på 7 millioner kroner, der kunne vindes, hvis man ramte de syv helt rigtige tal, og det gjorde ikke bare én, men to heldige spillere.
Aftenens to førstepræmievindere spillede begge med fra deres mobiltelefoner, og bor kun knapt 25 kilometer fra hinanden.
Den ene heldige vinder kommer nemlig fra Aarhus Kommune, mens den anden førstepræmiegevinst kan sendes til Silkeborg Kommune.
Begge vindere kunne således stå op anden juledag med udsigten til at få 3.763.140 skattefri kroner at forsøde tilværelsen med.
Millionærgaranti
Udover de to store, midtjyske vindere skulle der naturligvis også findes årets sidste to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag trækkes lod om 2 x1 million kroner blandt alle spillede rækker.
Den ene af de to milliongevinster skal ligesom den ene førstepræmie sendes mod Aarhus Kommune, mens den anden kan sendes lidt mere mod øst.
I Rema 1000 i Odense, Søhus, købte aftenens fjerde vinder nemlig sin kupon, der udløste den sidste milliongevinst.
12 millioner på højkant
De fire vindere er dog ikke de eneste, der kan skrive millionær på visitkortet efter den 25. december.
Der blev nemlig trukket lod om intet mindre end 12 x 1 million kroner i Det Store Jule Lotto for første gang nogensinde.
Her er de købt
Tre af vinderne købte deres kuponer hos en af Danske Spils forhandlere, og to af indkøbene skete i Menys butikker, nemlig i Haslev på Sydsjælland og i Bogense på Fyn.
Den sidste fysiske vinderkupon blev printet i Dagli’ Brugsen i Mønsted ved Viborg.
Resten af vinderkuponerne blev købt online, og vinderne fordeler sig således:
Vejle Kommune, Esbjerg Kommune, Søborg Kommune, Hvidovre Kommune, Odense Kommune, Halsnæs Kommune, Vordingborg Kommune, Lejre Kommune og Dragør Kommune.
"Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne", oplyser Danske Spil.