2022 fyldt med kendis-babyer

Flere kendte danskere går et sødt år i vente, hvor et nyt familiemedlem efter planen kommer til verden

Man er ikke i tvivl, når man har fundet den eneste ene, sagde Sarah-Sofie Boussnina i et interview med Alt for damerne tilbage i 2017. - Jeg har aldrig nogensinde tvivlet på ham. Alt er nemt! Når man møder et menneske, der elsker en lige så meget, som man elsker ham eller hende, så tør man det hele. Man har lyst til det hele, lød det fra Sarah-Sofie Boussnina. (Arkivfoto).
Man er ikke i tvivl, når man har fundet den eneste ene, sagde Sarah-Sofie Boussnina i et interview med Alt for damerne tilbage i 2017. - Jeg har aldrig nogensinde tvivlet på ham. Alt er nemt! Når man møder et menneske, der elsker en lige så meget, som man elsker ham eller hende, så tør man det hele. Man har lyst til det hele, lød det fra Sarah-Sofie Boussnina. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

I året, der er gået på hæld, har det boomet med babyer i kendisland, og flere kendte danskere kan i 2022 se frem til at udvide familien.

En af dem er Mattias Hundebøll. Tv-værten, musikeren og podcasteren venter sit tredje barn sammen med sin hustru, Marie Plum.

Sammen har de i forvejen sønnerne Carl-Egon på snart seks år og treårige Ejner Bob, og nu er en lille pige på vej.

Drengene glæder sig

Den søde nyhed om familieforøgelse blev i efteråret afsløret på Mattias Hundebølls instagramprofil.

- April 2022 bliver en fest! Drengene glæder sig! Lillefisen spræller og hikker og hygger derinde i varmen. Og jeg er så pavestolt og lykkelig over at skulle være far til tre, jublede Mattias Hundebøll.

Mattias Hundebøll mødte journalisten og modellen Marie Plum til en fest i sommeren 2013. Efter tre års forhold giftede parret sig i juli 2016.

En anden, der skal være far igen, er den tidligere professionelle fodboldspiller Patrik Wozniacki.

Glæder os

Hans kæreste, Sofie Pamer, er nemlig gravid med parrets andet barn og en søskende til sønnen Nicolas, som kom til verden i 2017.

Det afslørede Patrik Wozniacki på sin instagramprofil i oktober med teksten:

- Så skal bubsi til at være storebror. Vi glæder os utrolig meget og ikke mindst Nicolas.

Med den nye baby øges den samlede klan af Wozniacki-børn. Patrik Wozniackis verdensberømte søster, Caroline Wozniacki, fik i sommer datteren Olivia med den tidligere NBA-stjerne David Lee.

Første gang

Et par, der i 2022 vil opleve babylykken for første gang, er den 30-årige skuespiller Sarah-Sofie Boussnina og hendes husbond, den 28-årige musiker Louis Samson.

Deres kommende forældreskab blev delt i november med et skanningsbillede og teksten "far & mor 2022" på førstnævntes instagramprofil.

Parret giftede sig i 2016 efter halvandet års forhold. Louis Samson er særligt kendt fra bandet Julias Moon, mens Sarah-Sofie Boussnina har spillet med i film som "Fasandræberne" og krimiserien "Broen".

Venter dreng

Sygeplejeskolen-skuespilleren og Fast and Furious-skurken Thue Ersted Rasmussen skal også være far for første gang.

Thue Ersted Rasmussen mødte sin kæreste, Katrine Lynggaard, under den første coronanedlukning, har han fortalt Billed-Bladet. - Vi var på en date i starten af corona, og der fandt vi lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen. Og så har vi været sammen siden. Det er dejligt, når man finder en, hvor man tænker, at det er permanent, sagde han. (Arkivfoto).
Thue Ersted Rasmussen mødte sin kæreste, Katrine Lynggaard, under den første coronanedlukning, har han fortalt Billed-Bladet. - Vi var på en date i starten af corona, og der fandt vi lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen. Og så har vi været sammen siden. Det er dejligt, når man finder en, hvor man tænker, at det er permanent, sagde han. (Arkivfoto).

Hans kæreste, Katrine Lynggaard, som han mødte under den første coronanedlukning, er gravid, og de to førstegangsforældre venter en lille dreng.

Det afslørede skuespilleren på sin Instagramprofil.

- Og til de andre nyheder: De her to laver en lille dreng, skrev han sammen til et sommerligt billede af parret på det sociale medie.

Venter sig igen

Også sangerinden Medina er gravid igen. Hun fødte sit første barn i starten af 2021, men nu er der altså en lillebror eller lillesøster på vej.

En anden garvet, snart nybagt far er Thomas Skov Gaardsvig.

Hans hustru, Emilie Gaardsvig Bruhn, er gravid med parrets tredje barn, en lille dreng, som kommer til verden i starten af det nye år.

Thomas Skov Gaardsvig og Emilie Gaardsvig Bruhn har kendt hinanden i 13 år og mødtes, da de dengang arbejdede sammen på DR. I dag laver de fortsat projekter sammen og har lavet børnebogen 'Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade”. (Arkivfoto).
Thomas Skov Gaardsvig og Emilie Gaardsvig Bruhn har kendt hinanden i 13 år og mødtes, da de dengang arbejdede sammen på DR. I dag laver de fortsat projekter sammen og har lavet børnebogen "Snip Snap Snork – Godnathistorier fra Sovgodtersgade”. (Arkivfoto).

Dermed får datteren Ellen og sønnen Otto en lillebror, og familiens hus i Humleby bliver et liv rigere.

Aldrig været så forelsket

Også hitmageren Wafande skal være far igen. Hans nye kæreste, influenceren Ana Maxime, venter parrets første fælles barn, afslørede begge på hver sin instagramprofil i starten af december.

- Jeg har aldrig været så forelsket som det her, skrev Wafande med et billede af sin gravide kærestes mave.

Wafande har i forvejen datteren Melody med ekskæresten Nafi Lisa Gravesen.

Powered by Labrador CMS