58 år - far på færde

Nu venter der atter Hollywoodstjernen bleskift og søvnløse nætter

Offentliggjort Sidst opdateret

I en alder af 58 år er Nicolas Cage minsandten blevet far igen. 

Hollywoodstjernens 29-årige hustru Riko Shibata har nemlig født parrets første fælles barn, som kom til verden den 7. september. 

Det er en talsperson på vegne af parret, som over for People afslører den glædelige nyhed.

– Nicolas og Riko er lykkelige over at kunne annoncere fødslen af deres datter, fortæller talspersonen og tilføjer:

- Mor og datter har det godt. 

Skilt hele fire gange 

Datteren, som har fået navnet August Francesca Coppola Cage, er altså 58-årige Nicolas Cage's tredje barn. 

Han er i forvejen far til sønnerne Kal-El på 16 år og Westen på 31, som han begge har fra tidligere forhold.

Nicolas Cage og Riko Shibata blev gift i februar tidligere i år under en intim ceremoni i Las Vegas. 

Hollywoodstjernen har masser af erfaring med at være i et ægteskab - men ikke de succesfulde af slagsen. Han har nemlig ladet sig skille hele fire gange. 

58-årige Nicolas Cage er blevet far for tredje gang.
58-årige Nicolas Cage er blevet far for tredje gang.
Powered by Labrador CMS