78 år mandag: Her er dronningens fødselsdagsgaver
Den danske dronning fylder 78 år den 16. april, og gennem årene har den royale fødselar modtaget mange forskellige gaver fra nær og fjern.
Dronning Margrethe fylder 78 år mandag den 16. april, og når landets regent har fødselsdag, plejer hun at få et væld af gaver fra venner og bekendte og fra familien og offentligheden.
Her er et lille udpluk af dronningens fødselsdagsgaver gennem tiden:
Da dronningen fyldte 60 år i 2000, fik hun blandt andet Saxos Danmarkshistorie og en komplet samling af Olsen banden-filmene.
Da monarken fyldte 70 år i 2010, fik hun en bronzeskulptur af sin mand, prins Henrik, der døde 13. februar i år.
Værket er lavet af prinsen selv og forestiller en mand og en kvinde i omfavnelse.
I anledning af dronningens 75-års fødselsdag i 2015 fik regenten en staudehave til slotsparken ved Fredensborg Slot af regeringen og Folketinget.
Det var også muligt at sende dronningen en personlig lykønskning, har kongehuset oplyst.
Gratulationslister var fremlagt i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K, 16. april fra klokken 10.00 til 14.00.