85 år og med helt nye planer

Bill Cosby vil tilbage til at være den Bill Cosby, hans publikum kender ham for at være, siger komikeren

Bill Cosby blev i 2018 kendt skyldig i at have begået et seksuelt overgreb, men dommen blev omstødt i 2021. (Arkivfoto).
Bill Cosby blev i 2018 kendt skyldig i at have begået et seksuelt overgreb, men dommen blev omstødt i 2021. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Bill Cosby planlægger et comeback.

Den 85-årige amerikanske komiker, der for år tilbage blev dømt og senere frifundet for et seksuelt overgreb, er ikke færdig med at optræde.

Det siger han i et radiointerview ifølge underholdningsmediet Variety. Her blev han spurgt om, hvorvidt 2023 vil blive året, hvor han kan vende tilbage på turné, hvortil han svarede ja.

- Når jeg kommer ud af det her, føler jeg, at jeg er i stand til at optræde og være den Bill Cosby, som mit publikum kender mig, siger Cosby i interviewet ifølge Variety.

60 kvinder anklager ham

Omkring 60 kvinder har gennem tiden anklaget for seksuelle overgreb, der skulle have fundet sted siden 1960'erne.

Blandt dem er den tidligere supermodel Janice Dickinson, skuespilleren Louisa Moritz og Carla Ferrigno, der i 1980 blev gift med Hulk-skuespilleren Lou Ferrigno.

I 2005 meldte Andrea Constand Bill Cosby til politiet for et overgreb i 2004. Men efterforskningen førte ikke til en sigtelse, og året efter indgik de to et forlig i en civil retssag.

Hun ville selv

Cosby blev beskyldt for at have bedøvet og seksuelt misbrugt Andrea Constand. Cosby afviste, at der var tale om et overgreb mod Constand. Han hævdede, at der var givet samtykke fra hendes side.

På trods af det tidligere forlig endte Andrea Constands anklage alligevel med, at Cosby skulle i retten.

Her blev Cosby dømt skyldig i april 2018 og idømt en straf på mellem tre og ti års fængsel. I juli 2021 blev Cosby dog frikendt og løsladt, da højesteretten i staten Pennysylvania omstødte dommen.

Powered by Labrador CMS