ABBA-comeback: Hyldes af fans

På de sociale medier fejrer fans af det svenske popband ABBA, at der er Abba-comeback i 2018.

Offentliggjort Sidst opdateret

I flere årtier har ABBA-fans krydset fingre og ventet spændt på, at den svenske popgruppe igen vil indtage musikscenerne verden over.

Abba-comeback i 2018

Nu lader det til, at den årelange ventetid er forbi. På Facebook har ABBA nemlig afsløret, at de i 2018 igen vil optræde sammen – dog i en virtuel virkelighed.

Fans hylder Abba

Nyheden, om at “Mamma Mia”-sangerne igen vil gribe mikrofonerne og spille musik, har fået et utal af fans til at hylde de populære svenskere på de sociale medier.

På ABBAs Facebookside har flere end 23 tusinde liket opslaget om, at musikgruppen vil genopstå i en form for virtuel virkelighed, der vil blive skabt i samarbejde med underholdningsentreprenøren Simon Fuller og Universal Music.

I kommentarsporet til Facebook-opslaget har flere fans også tilkendegivet deres store glæde over, at ABBA-numre som “Thank You for the Music” igen vil blive vakt til live.

– Den største drøm i mit liv er at møde alle de fire medlemmer af ABBA, mens de er sammen! Efter det her kan jeg dø. Jeg var for ung i 1970’erne, så jeg havde ikke en chance dengang. Måske kan min drøm nu gå i opfyldelse, skriver en fan på Facebook.

Har tidligere nægtet comeback

ABBA har tidligere takket nej til store pengebeløb for at optræde sammen.

Derfor er det til stor overraskelse for flere fans, at gruppen for første gang i mere end 30 år vil samles i 2018.

ABBA stammer fra den svenske hovedstad Stockholm og blev opløst i 1982.

/ritzau/FOKUS

Se hele Facebook-opslaget her:

Powered by Labrador CMS