Åbner for det helligste: Nu kan du (måske) lege med de kongelige
Drømmer du om at gå jagt med de royale og kendte - så får du måske chancen fremover.
I årevis har kongehuset, lodsejere og lokale jagtforeninger haft eneret til de sønderjyske skove, men som noget helt ny, så kan man fremover købe sig ind på betalingsjagt og dermed jage på det samme stykke jord, som de kongelige gør. Og hvem ved? Måske møder man pludselig prins Joachim eller kronprins Frederik midt under en jagt.
Prins Joachim har nemlig i årevis afholdt jagte i Naturstyrelsens skove i Syd- og Sønderjylland, hvor han har inviteret jægere med. Og i et interview med JV.dk afsløres det, at man kan købe adgang til jagtmarkerne.
– Kongehuset har indvilget i, at befolkningen skal have mulighed for at deltage i jagt. Så kan man købe en plads, hvor man også får et måltid mad. Alle skulle gerne få lov til at skyde et stykke vildt. Det er det, det handler om, siger Lars A. Skovmøller, der er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen Sønderjylland, til JV.dk.
Manglede penge
Der er åbnet op for flere jagter af en helt særlig grund. Det skyldes nemlig, at der skal findes flere penge, siger Lars A. Skovmøller i interviewet med JydskeVestkysten. De nye oplevelsesjagter vil foregå sådan, at de betalende jægere vil blive placeret i skydetårne, hvorfra de har udsyn til en flok vildt, der vil blive drevet gennem skoven af Naturstyrelsens folk.
Og kongehuset har altså været villig til, at man ellers åbnede de lukkede skove op for offentligheden. Hvert år afholdes der en kongejagt, hvor der er royalt islæt – og sidste år var den jeg på de vestsønderjyske plantager, medens det året før blev afholdt i Nørreskoven på Als.
Der er en stor bestanddel af hjortevildt, dåvildt, kronvildt og ræve i Sønderjylland, hvilket gør det til attraktive jagtområder. Prins Joachim deltager igen i år i kongejagten, men kongehuset ønsker endnu ikke at oplyse, hvor eller hvornår kongejagten foregår.