Åbner op: -Jeg var pattestiv hver weekend
Skuespilleren Lars Ranthes farfar tog hver dag otte bajere med sig på arbejde som håndværker
- Jeg ville ønske, jeg ikke var alkoholiker, for så ville jeg drikke hver dag.
Ordene faldt fra en af mændene i cirklen, som Lars Ranthe havde fået lov til at træde ind i på Tjele Orelund, et døgnbehandlingscenter for alkoholmisbrug.
Alle delte de deres dæmoner. Også den kendte skuespiller. Hvad han sagde i cirklen, forbliver der.
- Men når masken falder, ser man, at vi alle bare er mennesker. Det giver en følelse af ydmyghed, medmenneskelighed og fællesskab, siger Lars Ranthe.
- Man kan godt glemme alt om, at der står en eller anden posemand. Det er almindelige mennesker - direktører, jurister, læger, håndværkere - som får revet tæppet væk under sig og finder ud af, at de har en sygdom.
Research på behandlingssted
Lars Ranthe besøgte behandlingsstedet som en del af sin research til dramafilmen "Fuld af kærlighed", som har biografpremiere 23. maj.
Hvert tiende barn og ung under 18 år lever ifølge Statens Institut for Folkesundhed i en familie, hvor mindst en af forældrene har et alkoholproblem. Lars Ranthe spiller faren i en af de familier.
- "Fuld af kærlighed" er en dobbelttitel, forklarer skuespilleren.
- Der er ikke noget dysfunktionelt "hold din kæft kælling" over dem. De er på mange måder meget velfungerende - bortset fra, at faren drikker.
Efter en alvorlig ulykke stiller hans familie ham et ultimatum: Gå i behandling og få hjælp til at stoppe med at drikke, ellers kan vi aldrig se dig igen. Han kommer hjem derfra som et nyt menneske. Men de gamle mønstre sidder stadig i resten af familien.
-Vil gøre alt
"Fuld af kærlighed" er instrueret af Christina Rosendahl og tager afsæt i hendes egen opvækst.
- Det er hendes hjerteblod. Hun har skabt en nødvendighed og vigtighed af projektet, så jeg ville gøre alt for hende, siger Lars Ranthe.
Christina Rosendahl var den 14. maj i foretræde for Folketingets socialudvalg. Hun har blandt andet forelagt nøglescener fra filmen, som skal illustrere vigtigheden af hjælp til de pårørende også. Der findes behandlingstilbud, ikke -garanti, men det arbejder kræfter for.
- Det har jeg det vildt godt med at være med til at bruge min kunstneriske stemme til, siger Lars Ranthe.
- Der er jo mange hundredtusindvis af mennesker, som er direkte involveret eller er pårørende til folk, der drikker.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har danskerne generelt et højt indtag. Det toppede i midten af 80'erne. Der drak hver person over 18 år i gennemsnit 13 til 14 liter ren alkohol om året. I dag er det omkring 10 liter.
Vild drukkultur
Lars Ranthe medvirkede for nogle år siden i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens kampagnefilm "Fuld af liv". Den blev iværksat i håbet om mådehold blandt unge.
- Vi har en ret vild drukkultur, mener Lars Ranthe.
- Mine egne børn har selv holdt fester, så jeg er ikke moralens vogter. Men man må godt prøve at gøre, hvad man kan, for at vi hele tiden kan have en samtale om det, for jeg tror, at vi aldrig nogensinde kommer til at stoppe med at drikke.
Adspurgt, om han også har været en del af den drukkultur, udbryder den 54-årige skuespiller:
- Ja, for helvede!
- Jeg var pattestiv hver weekend hele min ungdom – "vi skal bare være fucking stive, mand!". Retrospektivt tænker jeg: Hvorfor? Selvfølgelig må man gerne drikke, men man kan godt finde et leje.
Lars Ranthe har fundet sit.
- Jo ældre man bliver, jo mindre drikker man. Eller det vil sige: Man drikker mindre mængder, men måske flere gange. Det er sjældent, jeg er fuld. Men jeg synes, det er vidunderligt at få et glas vin, mens jeg laver mad. Det kan jeg virkelig godt lide, siger Lars Ranthe og fortsætter:
Dejligt koldt glas hvidvin
- Der er noget rituelt i at komme hjem fra arbejde, smide skoene, stille indkøbsposerne på bordet og så få et dejligt glas koldt hvidvin og kaste sig over maden. Det er, som om man vasker arbejdsdagen af sig og tager hul på aftenen.
Lars Ranthe er ærkekøbenhavner, og da han voksede op, røg der også alkohol ned inden fyraften.
- Min farfar fik otte bajere med i tasken hver dag. Sådan var det bare, når man var håndværker. Da jeg var ung, arbejdede jeg på Den Kongelige Porcelænsfabrik, og der var folk fulde hver dag. Folk drak på arbejdet. Der stod bajere ved maskinerne, ved ovnene og sådan noget, fortæller han.
- Da jeg lavede "Crash" på Danmarks Radio i 80'erne, var der hver eneste dag en eller anden, der havde jubilæum, og så var det frem med Gammel Dansk og to kasser øl. Det var helt normalt. Den der øllede kultur synes jeg heldigvis, har ændret sig, siger han.
- Det er ikke, fordi jeg ikke synes, at man skal kunne tage en bajer eller en drink og sige tillykke. Men det er vidunderligt, at der ikke er druk på arbejdet mere. Drukkultur kan afstedkomme, at nogle ikke kan styre det.
Intet alkoholindtag er risikofrit, og et stort forbrug kan være årsag til mere end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme. Alkohol er årligt enten den primære eller medvirkende årsag i seks procent af alle danske dødsfald. Det svarer til omkring 3000 personer.
Lars Ranthe har spillet en af de mænd, der ville have indgået i statistikken, hvis den var blevet lavet i 60'erne.
Kiggede dybt i flasken
I sin prisvindende præstation i "Dirch" fra 2011 skildrede Lars Ranthe skuespilleren Kjeld Petersen. Både han og makkeren Dirch Passer, som filmen portrætterer, kiggede dybt i flasken.
De kom aldrig op igen.
Lars Ranthe har også spillet pårørende til en mand, der i fiktionens verden indgår i statistikken.
Thomas Vinterbergs Oscar-belønnede dramakomedie "Druk" fra 2021 var inspireret af den forhenværende norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - den halve promille, der afholder en fra at give sig 100 procent.
Den oprindelige idé var at lave en hyldest til alkoholens frisættende effekter. Men Thomas Bo Larsen, en af de andre i det castede firkløver, er ædru alkoholiker og fik overbevist Thomas Vinterberg om at inkorporere konsekvenserne også.
- Det er en form for trilogi, "Dirch", "Druk" og "Fuld af kærlighed", funderer Lars Ranthe.
- I "Dirch" dør de af druk. I "Druk" når de en erkendelse af, at det ikke er det smarteste at være fuld hele tiden, og de trækker nallerne til sig, da deres ven dør. I "Fuld af kærlighed" går man skridtet videre og viser: Hvad sker der, når man går i behandling og kommer hjem? Men her synes jeg, man forlader biografen med et håb om, at kærligheden vil sejre.
"Fuld af kærlighed" kan ses landet over fra 23. maj.