Advarer: - Det er ikke mig

Tom Hanks udnyttet af svindlere

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske filmstjerne Tom Hanks advarede søndag sine 9,5 millioner følgere på Instagram om en falsk video, der lige nu florerer på internettet.

- PAS PÅ, indleder han med store bogstaver.

Skabt via kunstig intelligens

Og så forklarer han sig.

- Der er en video derude, som reklamerer for tandpleje med en AI-version af mig. Jeg har intet med det at gøre, skriver han.

Med en AI-version mener stjernen en karakter, der er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, og som i nærmest uhyggelig grad ligner og også taler som ham.

Tom Hanks advarer nu mod en falsk video med en såkaldt AI-version af sig selv, der lige nu florerer på internettet.

Ikke den eneste

Tom Hanks er i øvrigt langt fra den eneste kendte, der har været udsat for den slags, skriver Sky News.

Tidligere er det også gået ud over blandt andet Tom Cruise og  Keanu Reeves. 

 

Powered by Labrador CMS