Ærlige Aura: -Jeg har aldrig haft et fast hjem

Da hun fik sin første løn, var hun så lille, at hun måtte stå på en ølkasse for at synge.

Hun har haft hele verden som sit hjem, og nu er sangerinden Aura, med det borgerlige navn Maria Louise Joensen, pladeaktuel med sit tredje album, der med sangerindens egne ord er hendes mest personlige til dato.

Op- og nedture

Livet som sangerinde har budt på både op- og nedture, men det gælder om at turde kaste sig ud i livet, påpeger Aura.

Her fortæller hun om nogle af de vildeste og mest uforglemmelige øjeblikke i sin karriere.

Den første gang jeg vidste, at musikken skulle være min levevej:

– Jeg var omkring to-tre år. Min mor spillede “Lille Messias” med Anne Linnet, og så græd jeg. Jeg blev enormt rørt, og samtidig var det også mærkeligt at græde over en smerte, som ikke var fysisk. Det var min første store oplevelse med musik.

Den første gang jeg kastede mig hovedkulds ud i noget:

– Jeg var til koncert som 17-årig med The Roots (amerikansk hiphop-gruppe, red.) i Australien. De ville have, at jeg kom op på scenen og rappede, men jeg kunne ikke rappe. Jeg tænkte bare, at jeg måtte kaste mig ud i det. Så jeg gik derop og rappede “Hr. betjent” af Clemens og lidt fra Østkyst Hustlers, for det var det eneste, jeg kunne.

Den første gang jeg gik på scenen:

– Jeg spillede ude i Ballonparken på Islands Brygge med min onkel og hans band. Jeg sang “Mercedes Benz” af Janis Joplin og var så lille, at jeg blev stillet op på en ølkasse. Jeg kan huske, at jeg fik hyre, og at min onkel delte den over i fem lige store dele.

Den første gang jeg hørte mig selv i radioen:

– Jeg sad i en bil med min gode veninde, fordi jeg vidste, at jeg var blevet ugens uundgåelige på P3. Vi sad der i flere timer. Da sangen blev spillet, var jeg ved at slå hovedet op i soltaget, fordi det var så vildt og overvældende. Det var 18 års arbejde akkumuleret ned til tre minutter.

Den første gang jeg blev genkendt:

– Da jeg udgav mit debutalbum, blev jeg stoppet på Studiestræde. Det var to piger, som skulle have en autograf, og jeg syntes, det var fedt at blive genkendt. Nu sad jeg ikke bare alene hjemme i køkkenet og spillede guitar, nu skete der noget.

Den første gang jeg optrådte med albummet “Columbine”:

– Min debutkoncert i Vega i 2008 var så stor, at jeg faktisk glemte den. Jeg har glemt den, fordi det var så sjovt. Det var overvældende. Jeg kan se billeder af koncerten, men jeg kan ikke huske den, fordi jeg sikkert levede hvert sekund så intenst. Det var så vild en oplevelse, som jeg virkelig gerne vil have tilbage.

Den første gang jeg fik hjemve:

– Jeg har aldrig rigtigt haft hjemve, for jeg har heller aldrig rigtigt haft et hjem. Jeg har altid flyttet meget og sejlet meget som barn. Men jeg kan savne sådan noget som fødselsdage, bryllupper og begravelser, som man indimellem må fravælge.

Den første gang jeg vidste, at jeg kunne leve af musikken:

– Det ved jeg stadig ikke, om jeg kan. Det er egentlig heller ikke det, der driver mig. For mig er det slet ikke et valg. Jeg kan ikke fungere i et normalt arbejde. Jeg vil ikke kunne sidde stille eller fokusere.

Auras tredje album, “Can’t Steal the Music”, udkommer 19. maj.

/ritzau/FOKUS