Afdød stjernes datter på forsiden af Teen Vogue
Kobe Bryant's datter Natalia har fået forrygende start på model-karriere
Natalia Bryant, datter af basketball-ikonet Kobe Bryant, som blev dræbt i et tragisk helikopterstyrt i 2020, har fået endog meget godt gang i en karriere som model.
Den 18-årige skønhed er netop landet som blikfang på september måneds TV-udgave af Teen Vogue.
Det skriver blandt andet TMZ.
I nummeret taler hun ifølge mediet blandt andet om, hvordan familien har håndteret livet siden hendes fars og i øvrigt også søsteren Giannas tragiske død i det føromtalte helikopterstyrt den 25. januar sidste år.
Deler foto på Instagram
Natalie Bryant har selv delt et foto af 'cover-siden' på Instagram.
"September forsiden. Er mere end taknemmelig. Stor tak," skriver hun i opslaget.
Natalia Bryant skrev kontrakt med det store modelbureau IMG tilbage i februar.
- Jeg nærer en stor kærlighed til branchen og lige siden jeg kan huske, har jeg villet være model, sagde hun dengang.
Som Teen Vogue TV-blikfang må man sige, hun har fået en seriøs god start.