Aflyser alt efter grimt fald

Louis Tomlinson deler trist nyhed i et opslag på Instagram

Udgivet Opdateret

Louis Tomlinson er i weekenden kommet galt afsted og må nu udsætte en række planlagte arrangementer.

Den tidligere One Direction-stjerne, der lige nu er højaktuel med albummet 'Faith In The Future', faldt efter et show i New York. 

Brækkede armen ret slemt

Det fortæller han i et opslag på Instagram.

- Showet i New York i går aftes var fantastisk. Desværre formåede jeg på vej tilbage at falde og brække min arm ret slemt, skriver han.  

Louis Tomlinson bragede igennem på verdensscenen som en del af boybandet 'One Direction', der blev nummer tre i britisk X Factor i 2010, og som efterfølgende skrev kontrakt med Simon Cowells pladeselskab Syco Records.

Stillede op som individualister

Bandets medlemmer, Louis Tomlinson, Niall Horan, Liam Payne, Zayn Malik og Harry Styles, stillede egentligt op til showets audition som individualister, men blev undervejs sat sammen, og deltog i kategorien 'grupper'. 

Louis Tomlinson
Louis Tomlinson

   

 

Powered by Labrador CMS