Afslører årsag til sønnens død

"Ronnie, du forlod verden alt for tidligt," lyder det fra den knuste mor

Udgivet Opdateret

Nu er det kommet frem, hvad årsagen er til, at Tina Turner's søn, Ronald "Ronnie" Turner, døde i en alder af 62 år

Sønnen døde af komplikationer relateret til sin kræftsygdom, oplyser Los Angeles County Medical Examiner-Coroner’s office ifølge Page Six.

Han var ramt af tyktarmskræft.

Kæmpede for at trække vejret

Ifølge TMZ modtog politiet torsdag morgen et alarmopkald fra en person, der sagde, at Ronnie befandt sig uden for deres hjem og kæmpede for at trække vejret.

Han blev forsøgt genoplivet, men hans liv stod ikke til at redde. 

I dyb sorg

Tina Turner er i dyb sorg over tabet af sønnen. 

Sangstjernen har delt et rørende opslag på Instagram.

"Ronnie, du forlod verden alt for tidligt. I sorgen lukker jeg mine øjne og tænker på dig, min elskede søn," lyder det. 

Tina Turner sørger over tabet af sin elskede søn.
Tina Turner sørger over tabet af sin elskede søn.
Powered by Labrador CMS