Afslører bizarre hemmeligheder

Som kok for dronning Elizabeth ved flere lejligheder kender kokken Graham Tinsley flere af de hemmeligheder, der udspiller sig før den britiske regent får serveret sin mad

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kokken Graham Tinsley har ved flere lejligheder serveret mad for den britiske dronning Elizabeth.

Derfor ved han om nogen hvad maden skal igennem før den stilles på en tallerken foran dronningen.

Nogle af hemmelighederne bag forberedelserne afslører han i et interview med magasinet Hello!.

Blandt andet skal den royale mad røntgenfotograferes inden den er sikker at indtage.

-Når vi bare lavede mad til den kongelige familie, så var der ikke så stor opmærksomhed på sikkerheden. Men det var der, hvis der var tale om en statsmiddag, hvor sikkerheden var virkelig, virkelig høj, siger Graham Tinsley.

Røntgenfotograferes

I forbindelse med statsmiddage, så skulle hele køkkenpersonalet indfinde sig på en politistation og blev derefter på motorcykel transporteret til Cardiff Castle - en for en, forklarer Graham Tinsley.

-Var der tale om større middage og fester, så skulle alt maden, opbevaringsbeholdere, knive og køkkenudstyr gennemlyses af en røntgenmaskine. Nogle af de største fester havde endda code-navne for at øge sikkerheden, afslører Graham Tinsley over for Hello!.

Powered by Labrador CMS