Afslører bryllupsplaner

Den populære tv-vært Christiane Schaumburg-Müller skal giftes med sit hjertes udkårne i udlandet

Udgivet Opdateret

Selv om Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman først skal giftes næste år, har det forlovede par allerede styr på bryllupsplanerne. 

– Det skal være et intimt bryllup i udlandet. Og ikke nogen stor kjole. Jeg ved ikke, om det skal være en kirke eller hvad, men vi tænker, det først bliver i sensommeren næste år, fortæller tv-værten til HER & NU.

Ringen er "for vild"

Christiane Schaumburg-Müllers kæreste friende til hende under en romantisk ferie i Caribien.

Nu har hun fået en stor diamantring fra Cartier på fingeren, som er "for vild", lyder det.

Tv-værten er ikke bange for at tabe ringen, så den bliver flittigt brugt.

Frieri lod vente på sig 

Daniel Åxman afslørede allerede for halvandet år siden, at han havde købt en forlovelsesring. 

Men frieriet lod vente på sig. Schaumburg-Müller fik den nemlig først i vinterferien. 

Der er ikke plads i kalenderen til bryllup i 2022. For parret, der begge er fyldt 40 for nylig, skal holde store fester til sommer. 

Rift om tv-værten

Der er rift om tv-værten, som ikke vender tilbage, når 'Vild med dans' atter løber over skærmen.

Flere tv-stationer og produktionsselskaber vil gerne lave mere tv med Christiane Schaumburg-Måuller, og mulighederne er mange. 

Derfor er hun indtil videre gået i tænkeboks. 

Tv-værten skal først giftes med sin forlovede Daniel Åxman i sensommeren 2023.
Tv-værten skal først giftes med sin forlovede Daniel Åxman i sensommeren 2023.
Powered by Labrador CMS