Afslører detaljer om tragisk dødsfald

Betjente gjorde et foruroligende fund

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu løfter politiet sløret for flere detaljer i sagen om Aaron Carter's dødsfald. 

Betjente fandt angiveligt adskillige dåser med komprimeret luft ved sangerens lig. 

Dåserne lå og flød på badeværelset i hans hjem i Lancaster i Californien, hvor han for få dage siden blev fundet død i sit badekar. 

Det skriver TMZ.

Betjentene skal også have fundet dåser i sangerens soveværelse, ligesom de fandt receptpligtig medicin i hjemmet. 

Skulle have været i afvænning

Det vides ikke, om det er indtaget af komprimeret luft, der tog livet af Aaron Carter. 

Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort. 

Sangeren, der kun blev 34 år gammel, kæmpede i mange år med stofmisbrug.

Blot få uger før hans død havde han tilmeldt sig et afvænningsprogram, fordi han for nylig mistede forældremyndigheden over sin 11 måneder gamle søn, Prince.

Aaron Carter blev fundet død i sit badekar.
Aaron Carter blev fundet død i sit badekar.
Powered by Labrador CMS