Afslører lykkelig nyhed

Oscar Elhauge skal giftes med sit hjertes udkårne

Udgivet Opdateret

Lykken er stor for den kendte Årgang 0-storebror Oscar Elhauge. 

Han har nemlig været på knæ for at fri til sin kæreste Nanna - og hun sagde minsandten ja.

Det skriver Her & Nu.

- Jeg friede til Nanna på vores treårsdag derhjemme, efter vi havde været ude at spise på restaurant. Jeg gik på knæ, og hun sagde ja, fortæller han til mediet.

Oscar Elhauge, som er kendt som storebror til Christian i TV 2-prgrammet, var nervøs inden frieriet, røber han over for Ekstrabladet

"Hun blev meget glad, rørt og overrasket. Jeg var rigtig spændt, og selvom jeg vidste, at hun ville sige ja, var jeg også nervøs, fordi det er sådan en stor ting," skriver han i en besked.

Tog kontakt på Facebook

Det er tre år siden, at parret fandt sammen. Faktisk friede Årgang 0-storebroren på deres treårsdag.

Oscar Elhauge og Nanna mødte hinanden gennem Facebook, hvor Nanna tog kontakt til ham.

For nylig er parret flyttet sammen i et rækkehus i Højbjerg ved Aarhus, hvor de bor tæt på hans forældre.

Oscar Elhauge skal giftes med sit hjertes udkårne ved et kirkebryllup i maj 2023.

Her ses Oscar Elhauge i en yngre udgave sammen med sin far og lillebror.
Her ses Oscar Elhauge i en yngre udgave sammen med sin far og lillebror.
Powered by Labrador CMS