Afslører misbrug
Sæþór Kristínsson, der vandt 'Den store bagedyst' i 2021, ved ikke rigtig om han skal være smigret eller fornærmet
'Den store bagedyst'-vinder Sæþór Kristínsson, der privat danner par med 'Vild med dans'-stjernen Thomas Evers Poulsen, har nu sluttet sig til rækken af kendte, der er blevet misbrugt på datingapps.
Det afslører han selv i en story på Instagram.
John på 45
- Har fået tilsendt et billede fra en datingapp – og ved ikke om jeg skal være smigret over, han bruger mine billeder, eller fornærmet over, at alderen er sat til 45, skriver han.
Det fremgår også, at den, der har oprettet den falske profil ikke bruger Sæþór Kristínssons navn, men kalder sig John på 45 år.
Findes slet ikke
I en lille video fortæller Sæþór Kristínsson, der i øvrigt er 32 år, også, at han slet ikke findes på nogen datingapp, og så kommer han med en opfordring.
- Hvis I støder på profiler med mine billeder, må I meget gerne anmelde det, siger han.