Afslører stor hemmelighed
Prinsesse Märtha Louises kæreste følte sig udnyttet i tidligere ægteskab
Det skabte aldeles stor røre, da norske prinsesse Märtha Louise i 2019 stod frem og fortalte, at hun nu danner par med den selvudråbte, amerikanske shaman Durek Verrett.
Meldingen kom omtrent tre år efter, hun og Ari Behn var blevet skilt efter 14 års ægteskab.
Et turbulent forhold
Nu viser det sig, at også Durek Verrett har et forlist ægteskab bag sig.
Det skriver Norsk Se og Hør.
Ifølge mediet blev han i 2005 gift med den dengang 21-årige tjekke Zaneta Marzalkova.
Det skulle dog vise sig at blive et turbulent forhold.
Følte sig udnyttet
Durek Verrett mistænkte hende for blot at have indgået ægteskabet for at sikre sig det såkaldte 'Green Card', der giver udlændinge ret til at bo og arbejde i USA og meldte hende til myndighederne, skriver Norsk Se og Hør.
I 2008 ansøgte hun så om skilsmisse, som blev en realitet året efter.