Afslører trist nyhed
Elon Musk og kæresten Grimes er gået fra hinanden

Annonce
Den kendte milliardær og Tesla-direktør Elon Musk er blevet single.
Det bekræfter han overfor mediet Page Six.
Ifølge 50-årige Elon Musk er han og eks-partneren, den 33-årige sangerinde Grimes, blevet "semisepareret", men bevarer stadig et godt forhold til hinanden.
Annonce
- Mit arbejde med SpaceX og Tesla kræver, at jeg for det meste er i Texas og derudover rejser jeg ofte til udlandet, mens hendes primære arbejde er i Los Angeles, siger Elon Musk til Page Six.
Han bekræfter desuden, at parret fortsat vil dele forældremyndigheden over deres et-årige barn, der bærer navnet X Æ A-Xii Musk.
Elon Musk har tidligere været gift med forfatteren Justine Wilson med hvem han har fem sønner.
Han har også tidligere været gift med skuespillerinden Talulah Riley.