Afsløret: Megastjerner med i ny blockbuster
En legendarisk instruktør er gået sammen med to stjerneskuespillere.
Quentin Tarantino og Leonardo DiCaprio præsenterede mandag en ny film, de sammen skal i gang med. Præsentationen foregik til CinemaCon i Las Vegas, en konference for nøglepersoner fra filmindustrien.
Den nye kontroversielle film kommer til at handle om 1960’ernes Manson mord i Hollywood. Og de er ikke de eneste stjerner, der er med i projektet. Brad Pitt har nemlig også sagt ja til at være med på rollelisten. Det skriver The Hollywood Reporter.
Minder om legendarisk film
Tarantino har lovet, at filmen nok er det tætteste på Pulp Fiction, han har lavet indtil videre. Tarantino fik sit gennembrud med den legendariske film i 1994.
Filmen kommer til at hedde “Once Upon a Time in Hollywood” og får premiere i august 2019.
– Sony og jeg vil samle den bedste duo siden Paul Newman og Robert Reford”, fortæller Tarantino omkring DiCaprio og Pitt og fortsætter:
– Det er tophemmeligt, men jeg kan fortælle, at filmen kommer til at finde sted i Hollywood i 1969. Vi kommer til at transformere Los Angeles om til Hollywood i 1969.
Et fantastisk manuskrift
– Det er svært at snakke om en film, der er ikke er blevet lavet endnu, men jeg er så spændt på at arbejde sammen med Brad Pitt, fortæller DiCaprio og fortsætter:
– Som en L.A. indfødt kan jeg sige, at det er et af de mest fantastiske manuskrifter jeg har læst. Vi vil gøre vores bedste for at lave det til en fantastisk film.
Formanden for Sony Pictures, Tom Rothman, er enig med stjernen og tilføjer:
– Det er det bedste screenplay, jeg har haft fornøjelsen af at læse.