DMI advarer: Risiko for kraftig regn i dag

Det kan blive en særdeles våd fornøjelse nogle steder i dag. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Udgivet Opdateret

Det kan blive en særdeles våd fornøjelse nogle steder i dag.

DMI har sendt et varsel ud om risiko for kraftig regn. Det gælder  for Fyn, Syd- & Sønderjylland, Trekantområdet og Ringkøbing-Skjern. Varslet gælder mellem klokken 12 og 18.

Ved kraftig regn kan der falde mellem 25 og 35 mm regn på seks timer.

Vejrudsigten i dag

I dag bliver det mest skyet og til tider regn. Regnen kan stedvis blive ret kraftig. I Nordjylland mest tørt og måske lidt sol. Temperaturer op mellem 12 og 17 og svag til jævn fra øst og sydøst, som tiltager til let til frisk vind.

I aften og i nat skyet og til tider regn, efterhånden mest i nord og øst. I de sydvestlige egne mest tørt, men diset eller stedvis tåget. Temperaturer mellem 12 og 15 grader. Svag til jævn vind mellem sydøst og sydvest, men i de nordlige og østlige egne frisk vind fra sydøst.

Powered by Labrador CMS