Afsløring: Nye fremtidsplaner

Märtha Louise har tilsyneladende droppet at flytte over Atlanten

Offentliggjort Sidst opdateret

Tilbage i 2021 udtalte norske prinsesse Märtha Louise i et interview med VG, at hun og Durek Verrett havde planer om at flytte sammen.

Desuden, at pilen pegede mod USA, og at børnene skulle med.

Ændring i flytteplanerne

Nu tyder det ifølge samme medie på, at der er sket ændringer i flytteplanerne.

For da Durek Verrett tirsdag var gæst i norsk TV2's 'God morgen Norge' sammen med sit nye boyband, 'The Jacketeers' kom han med en anden melding, skriver VG.

Nemlig, at planerne er blevet vendt på hovedet.

Han flytter til Norge

- Jeg flytter helt sikkert hertil, sagde Durek Verrett og forklarede også hvad, der ligger til grund for beslutningen.

- Märtha og jeg har altid været enige om én ting, og det er, at børnene kommer først. Børnenes karriere tager virkelig fart her, så det giver ikke mening for mig at tage dem til LA. Jeg vil gerne være der, hvor det er bedst for børnene og Märtha, sagde han.

I øjeblikket veksler Durek Verrett mellem at bo i Los Angeles og Norge. Sådan cirka fifty-fifty. 

Norske prinsesse Märtha Louise har tilsyneladende vendt sine flytteplaner på hovedet.
Norske prinsesse Märtha Louise har tilsyneladende vendt sine flytteplaner på hovedet.
Powered by Labrador CMS