Afvist for 12. gang
Ingen kære mor. Mark David Chapman skal forblive bag tremmer
Manden, der brutalt skød og dræbte John Lennon i New York den 8. december 1980, Mark David Chapman, skal forblive bag tremmer.
Det står fast efter et prøveløsladelsesnævn efter en netop afsluttet høring har afvist en ansøgning fra ham om prøveløsladelse.
Fra 20 år til livstid
Mark David Chapman, der i dag er 67 år, blev idømt fra 20 år til livstid i fængsel for sin forbrydelse, og afsoner i øjeblikket dommen i 'Green Haven Correctional Facility'-fængslet' nord for New York.
Det er ifølge blandt andet FOX News 12. gang, han får afslag på en anmodning om prøveløsladelse.
De nærmere detaljer om afslaget er endnu ikke blevet frigivet.
Kan ansøge igen i 2024
Mark David Chapman har i forbindelse med tidligere ansøgninger om løsladelse kaldt sine egne handlinger 'foragtelige' og også udtrykt for forståelse for, at han muligvis kommer til at tilbringe resten af sit liv i fængsel.
Næste gang han har mulighed for at ansøge om prøveløsladelse, er i februar 2024.