Akut under kniven for kræft

John Farnham blev tirsdag indlagt på et hospital i Melbourne

Udgivet Opdateret

Den britisk-fødte, australske sanger John Farnham er blevet ramt af kræft.

Det skriver det amerikanske musikmagasin Billboard.

Indlagt i Melbourne

Det fremgår også, at stjernen tirsdag blev indlagt på et hospital i Melbourne med henblik på operation. 

- En kræftdiagnose er noget, mange mennesker står over for hver eneste dag, og utallige andre har trådt denne sti før mig, lyder det i er erklæring fra John Farnham.

- Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at vi har de bedste medicinske speicialister, og det skal vi være taknemmelige for. Jeg ved, jeg er det, fortsætter han, uden at nævne noget om, hvilken form for kræft det er, han har fået konstateret. 

John Farnhams fantastiske karrierestrækker sig over fem årtier, og han er blandt Australiens bedst sælgende kunstnere.

Samarbejdede med Olivia Newton-John

Mest kendt er han for nummeret 'You're The Voice' fra 1986, der storhittede over det meste af verden.

Han havde i øvrigt også et tæt samarbejde med Olivia Newton-John, der døde af kræft tidligere på måneden.

I 1998 udgav de for eksempel duetten 'If Not For You' og i år 2000 stod de sammen på scenen ved åbningen af OL i Sidney.

John Farnham er 73 år gammel.

John Farnham ses her på scenen sammen med netop afdøde Olivia Newton-John ved åbningsceremonien for OL i Sidney i 2000.
John Farnham ses her på scenen sammen med netop afdøde Olivia Newton-John ved åbningsceremonien for OL i Sidney i 2000.

  

 

Powered by Labrador CMS