Albert Harson fra ’Tinka’: Nu skal han uddele øretæver

Den nybagte far og skuespiller i spændende udfordringer - også på hjemmefronten

Offentliggjort

Midt i december sidste år blev Albert Rosin Harson og hustruen, ’Vild med Dans’-stjernen Jenna Bagge, 35, forældre for første gang til lille William.

Går udover søvnen

- Det er en babyboble, vi lever i, og det er fantastisk, men også hårdt. Det går ud over søvnen, men det havde vi ligesom forudset, sagde den 22-årige ’Tinka’-skuespiller til Kendte.dk ved Robert-prisuddelingen lørdag aften i Tivoli Hotel & Congress Center.

Albert Rosin Harson deltog først og fremmest i filmfesten for at være sammen med og støtte kollegaerne, og han ser frem til snart selv at være på karrierebanen igen.

Albert Rosin Harson er klar til nye udfordringer

Tungt drama 

Skuespilleren vi i løbet af i år blive aktuel i filmen ’Mirror’, hvor han spiller en halvkriminel fyr - en rolle, der har været en udfordring.

- Det var en fed film at lave for mig. Det var sådan lidt tungere temaer. Jeg skal blandt andet uddele bank og slå nogen, så på den måde var det anderledes, forklarede han om den svensk/danske produktion, hvor han spiller overfor den svenske skuespiller Magnus Samuelsson.

Klar til Broadway-klassiker 

Til sommer springer han så ud i Broadway-musicalklassikeren ’Kiss Me Kate’ på Svendborg Teater.

- Jeg har ingen solo-sangnumre, men det bliver sjovt at prøve. Jeg tager Jenna og William med til Svendborg sommeren over, så kan vi hygge om dagen, og jeg spiller så om aftenen, fortalte han.

Med både en ny filmrolle, musical og andre udfordringer i vente bliver 2025 derfor et travlt år for den unge skuespiller og nybagte far.

Jenna og Albert før de blev forældre
Powered by Labrador CMS