Albert Rosin Harson klar til at blive far
’Vild med Dans’-parret tæller ned til termin
Den 27. november venter Albert Rosin Harson og Jenna Bagge deres første barn, en lille søn.
Parret, der fandt sammen under ’Vild med Dans’ i 2020, står nu foran deres livs største eventyr.
Klar til fødslen
- Jeg er klar til at rykke, hvis der sker noget, forsikrede den 22-årige 'Tinka'-skuespiller til Kendte.dk ved premieren på musicalforestillingen ’Tinkas Juleeventyr’ i Tivoli forleden.
Jenna Bagge valgte at sidde over denne aften.
- Hun har det rigtigt godt, og er sammen med Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der lige har fået tvillinger, afslørede Albert, der allerede er i fuld gang med at forberede sig på farrollen.
Alt på plads
- Jeg har samlet puslebord, babyseng og sat autostol i bilen, så alt det praktiske er klar. Nu mangler vi bare, at den lille melder sin ankomst, tilføjede han.
Skuespilleren indrømmer, at han er spændt.
- Lidt nervøs er man vel, men mest af alt er vi megaspændte, sagde han med et smil.
Aktuel med ny film
Albert Rosin Harson har netop afsluttet optagelserne til den dansk/svenske filmproduktion ’Mirror’.
- Det er et drama, hvor jeg spiller den ene halvdel af et far og søn-forhold. Der var nogle stærkere tematikker end normalt, så det krævede lidt mere af mig – men det har været en fed oplevelse, sagde den kommende far, der spillede med i alle tre afsnit af 'Tinka'-julekalenderen på TV 2, og som genudsendes i år..