Aldrig sket før: Melder afbud

For første gang nogensinde må kronprinsessen undvære manden ved sin side

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en tradition, at den svenske kongefamilie hvert år deltager ved prisuddelingen Polar Music Prize. 

Men i år kommer kronprinsesse Victoria ikke til at være flankeret af sin mand, prins Daniel, som hun plejer.

Han har nemlig meldt afbud. 

Det er aldrig sket før, skriver Svensk Damtidning.

Kongen uddeler prisen

Polar Music Prize løber af stablen den 23. maj. 

Prisuddelingen blev grundlagt i 1989 af Stikkan Anderson, der er grundlægger af pladeselskabet Polar Records og kendt for at have skrevet en masse sangtekster til ABBA. 

Det er kong Carl Gustaf, der uddeler den fornemme pris, som store stjerner som Sting og Metallica tidligere har modtaget. 

Derfor kommer prinsen ikke

Siden kronprinsesse Victoria og prins Daniel blev gift tilbage i 2010, har parret deltaget i prisfesten hvert eneste år - kun med undtagelse af 2020 og 2021, hvor festen ikke blev afholdt grundet corona.

Det fremgår af det svenske kongehus’ kalender, at prinsen i stedet deltager ved SM i Ung företagsamhet samt ved uddelingen af SvD Affärsbragd. 

Prins Daniel har aldrig meldt afbud før.
Prins Daniel har aldrig meldt afbud før.
Powered by Labrador CMS