Alexandras eksmand i nyt break-up

Martin Jørgensen har været kæreste med Eva Harlou gennem fire år. Nu er de gået fra hinanden.

Kopenhagen Fur modeshow i Industriens Hus fotograferet tirsdag den 2. februar 2016. Martin Jørgensen og Eva Harlou. KLIK VIDERE FOR MERE. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016)
Kopenhagen Fur modeshow i Industriens Hus fotograferet tirsdag den 2. februar 2016. Martin Jørgensen og Eva Harlou. KLIK VIDERE FOR MERE. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016)
Offentliggjort Sidst opdateret

Siger man navnet Martin Jørgensen, så er der nok to navne, der popper op i danskernes bevidsthed. Den ene er den tidligere landsholdsspiller i fodbold, som gjorde karriere i mange i italienske storklubber, mens den anden er kendt for noget lidt mere broget.

Artiklen fortsætter under videoen.

Martin Jørgensen blev nemlig landskendt, da det kom frem, at han var i et forhold med prinsesse Alexandra – efter, at hun var blevet skilt fra prins Joachim. De to blev gift den 7. februar 2007, men i september 2015 var det slut og de to lod sig skille.

Men der gik ikke længe efter bruddet med Alexandra før, at den kendte fotograf allerede havde en ny kendis i kikkerten. Denne gang var det Eva Harlou, der er kendt fra flere TV-programmer såsom X Factor. Og i mere end fire år har de to udgjort et af Danmarks mest kendte par, men nu er det altså slut, skriver Her&NU.

Modsigende udtalelser

Til Ekstra Bladet bekræfter Eva Harlous manager, Salli Mortensen, at de to ikke har været kærester i en rum tid.

– Det er korrekt, at de ikke har dannet par i en længere periode, siger Salli Mortensen til Ekstra Bladet.

Dette står ellers i skærende kontrast til Martin Jørgensens udtalelser under Copenhagen Fashion Week for få uger siden, hvor han udtalte, at alt var godt mellem de to.

Martin Jørgensen var i mange år fast fotograf for JJ Film, som har filmet mange af de TV-programmer, der har omhandlet kongehuset. Martin Jørgensen har blandt andet været med til at lave udsendelserne ‘Prinsesse Alexandra og verdens børn, og ‘Alexandra, prinsesse i tiden’.

Powered by Labrador CMS