Amanda fra Badehotellet: Fra møgunge til ejer
I tidens løb er der sket en masse med Amanda fra Badehotellet.
Badehotellet kører i 2020 på sin syvende sæson. Seriens elskede karakterer er nu trådt ind i 1940, hvor besættelsesmagten er ved at tage over. Danmark forandrer sig.
Amanda fra Badehotellet er om nogen også én af de karakterer, der har taget det største skift.
Artiklen fortsætter efter videoen
Siden første sæson af Badehotellet har Amanda været i fokus. Men hvem er egentlig Amanda fra Badehotellet?
Amanda fra Badehotellet sæson 1
Da seerne i 2013 – hvor TV 2-serien får premiere – først møder Amanda er hun 19 år gammel, fremgår det af en pressemateriale om serien.
Det var ikke i Amandas planer, at hun endnu engang skulle tvinges til at bruge en sommer på det afsides badehotel med sin far grosserer Georg Madsen, hendes mor Therese Madsen og hendes 11-årige lillesøster Vera. For hun har lige afsluttet sin eksamen fra en privat pigeskole, der på ingen måde var en succes, og nu har hun planer om, at sommeren skal bruges på at drikke cocktails og høre jazz.
Det er der bare ikke meget af på Badehotellet, derfor begynder noget af et oprør for den unge dame, der konsekvent udfordrer sine forældre. Eller måske mest sin far.
Amanda roder sig ud i lidt af hvert på Badehotellet, men for hende og mange af de andre unge som stuepigen Fie handler Badehotellet sæson 1, der foregår i 1928, om at finde den rette vej til det liv, hun vil leve i fremtiden.
Amanda fra Badehotellet sæson 2
Kalenderen siger sommeren 1929, da Badehotellet vender tilbage på danskernes skærme i 2015.
For Amanda har det særligt betydet, at ét bekendtskab, hun har gjort sig på Badehotellet, er blevet mere alvorligt, fremgår det af materiale om seriens anden sæson.
Amanda fra Badehotellet er nemlig blevet særdeles gode venner med grev Ditmar, der også var gæst på hotellet året før. Grev Ditmar er ikke bare god ved Amanda, men også ved hendes far grosserer Madsen, som greven har planer om at arbejde sammen med.
Grosserens og grevens gode venskab gør da også, at Amandas far er meget interesseret i, at hans ældste datter og grev Ditmar bliver gift. Det er bare ikke lige det, Amanda har i planerne for sin fremtid. Eller måske er det faktisk det helt rigtige at gøre?
Amanda møder dog andre mænd, selv om hendes far på ingen måde er vild med det. Der er særligt én af de nyeste gæster, arkitekten Max Berggren, som Amanda fra Badehotellet får et godt øje til.
Spørgsmålet er bare om, hun skal følge sit hjerte, eller gør hun, hvad der forventes af hende?
Amanda fra Badehotellet sæson 3
Krisen rammer gæsterne på Badehotellet i sommeren i 1930. Krakket på Wall Street har efterhånden bredt sig til Europa, og nogle af Badehotellets gæster er bekymret for den.
Amanda fra Badehotellet har også oplevet en krise. Hun har i sit ægteskab med grev Ditmar måttet gennemleve en krise, som parret nu er ovre, derfor kan de igen feriere på Badehotellet, fremgår det af TV 2’s pressemateriale om serien.
På overfladen fungerer deres ægteskab, men når seerne når dybere ind på parret, stikker særligt grev Ditmars skjulte motiver i øjnene. Han er mest vild med idéen om et ægteskab med Amanda, fordi han på den måde kan skjule sin homoseksualitet.
For Amanda betyder den sorg, at hun søger trøst i de nordjyske klitter, hvor der gemmer sig en stor kærlighed. Men kan en pige som Amanda med ben i næsen leve på en løgn?
Amanda fra Badehotellet sæson 4
I 2017 vendte den fjerde sæson af succesfulde serie tilbage til skærmen. Gæsterne er trådt ind i 1931, skriver TV 2 Presse.
Det nye år har budt på store forandringer i Amanda fra Badehotellets liv. Hun er nemlig ikke gift med grev Ditmar mere. Til gengæld har hun fundet kærligheden i sit nylige ægteskab til arkitekten Max Berggren, som hun første gang mødte på Badehotellet for nogle år siden.
De er lykkelige sammen. Hverdagen går med, at Max arbejder på tegnestuen, mens Amanda passer hjemmet. Det er dog en hverdag, der tages op til overvejelse, når parret bruger sommeren på Badehotellet ved Vesterhavet. For Amanda har svært ved at forligne sig med rollen som husmor.
Amanda fra Badehotellet sæson 5
Gæsterne på Badehotellet er trådt ind i 1932.
Amanda kan glæde sig over, at Max nu er så stor en del af familien, at hendes far grosserer Madsen har indvilliget ham i et større byggeri, hvor Max skal være arkitekt, fremgår det af pressematerialet.
Amanda har taget et stort skridt og er blevet en del af den danske reklamebranche, der var voksende på det tidspunkt. Selv om hun har taget springet, skal det vise sig, at det måske så mere lyserødt ud, inden hun tog beslutningen. I virkeligheden er hun nødt til at kæmpe for sin plads i reklamebranchen, skriver Billed-Bladet.
Det tyder også på, at Amanda og Max forlængst har forladt hvedebrødsdagene, hvor det hele er lykkeligt. Ægteskabet giver nemlig også en del problemer for Amanda fra Badehotellet.
Amanda fra Badehotellet sæson 6
Når seerne i 2018 skal kigge med på premieren af sjette sæson af Badehotellet er der gået en lang række år. Det er den sidste sommer inden krigen, og der er gået seks år siden seneste besøg på hotellet, fremgår det af TV 2.
Amanda kæmper fortsat med sin karriere indenfor reklame. Selv om hun egentlig er på ferie, bruger hun alle sine kræfter på at få en turistfilm, der potentielt kan redde hendes reklamevirksomhed, der ellers ville gå fallit.
På hjemmefronten er der også noget at kæmpe for, da Amanda fra Badehotellet stadig er gift med Max. Han har dog opgivet en tur til Badehotellet for at blive i København og arbejde.
Tiden vil vise om Amanda både kan jonglere med at kæmpe for sin virksomhed og for sit ægteskab. Men store forandringer er på vej.
Amanda fra Badehotellet sæson 7
Sommeren 1940 åbner dørene igen til Badehotellet, selv Danmark er præget af besættelsen.
Der er sket noget helt nyt for Amanda. Hun har sammen med sin gode ven og forretningspartner Phillip Dupont overtaget Badehotellet og skal drive det denne sommer, fremgår det af omtalen om sæsonen.
I et år har hun ventet på at kunne åbne Badehotellet, som blev en mulighed med økonomisk hjælp fra grev Ditmar. Amanda fra Badehotellet skal stå for driften, mens hendes kompagnon skal stå i køkkenet.
Krigen har dog sat sine spor på både mode, musik og ikke mindst på maden på Badehotellet. Og da gæsterne frygter tyskerne, er Amanda usikker på, om der overhovedet kommer nogle gæster denne sommer.
Besættelsesmagten sætter også Badehotellet under lup, og Amanda frygter, at det bliver hendes første og sidste år som ejer af Badehotellet.
Hvem spiller Amanda fra badehotellet?
Siden 2013 er det skuespilleren Amalie Dollerup, der har spillet rollen som Amanda fra Badehotellet.
Hun er én af de skuespillere, der har været med i alle sæsoner, mens hun undervejs har skulle tage imod nye skuespillere i Badehotellet.
Heldigvis har Amalie Dollerup ifølge Femina altid været vild med at spille Amanda.
– Jeg synes altid, hun har været virkelig sej og stået op mod sin stædige, temperamentsfulde far og generelt taget kampene i et meget mandsdomineret samfund. Det beundrer jeg hende virkelig for. Jeg er ikke selv en, der råber lige så højt, men Amanda har en attitude, som fortæller, at man ikke skal lave noget pis med hende, og jeg synes, hun er en dejlig kvindeudviklende karakter at skulle give liv til, siger hun til magasinet.
Selv om den syvende sæson har været en udfordring for skuespilleren, der kort før optagelserne begyndte, netop havde født sit første barn, har det været anderledes for hende at vende tilbage til settet i Risby Studierne i Albertslund, hvor Badehotellet optages.
Ny sæson med Amanda fra Badehotellet?
Den syvende sæson ruller fortsat over skærmen klokken 20.00 på TV 2. Seere, der følger med i successerien, afventer fortsat nyheden om, om der kommer en ny sæson af Badehotellet.
For det har Badehotellets skabere Stig Thorsboe og Hanna Lundblad endnu ikke annonceret. Til gengæld har de givet et indblik i, hvordan syvende sæson er blevet til, og det har været en hård omgang for makkerparret, der har stået bag serien siden dens start.
– Vi sad skiftevis i København og i vores hus i Sverige og arbejdede på den nye sæson, og den mængde fagbøger, vi har hentet ind til vores research, har været meget tung at bære frem og tilbage.
– Vi var ved at få en lændeskade af at slæbe kasser med bøger, fortæller 71-årige Stig Thorsboe.
Spørgsmålet er om de vil gennemgå det besvær endnu engang, og om også Amanda fra Badehotellet bliver en del af en ny sæson. Det er spørgsmål, der endnu ikke er et svar på.