Amerikansk hitmager død

Greg Kihn, der blandt andet skabte megahittet 'Jeopardy' blev 75 år gammel

Offentliggjort

Den amerikanske guitarist, sanger og sangskriver Greg Kihn er gået bort.

Han døde tirsdag efter flere års kamp mod Alzheimers.

Det skriver blandt andre Hollywood Reporter.

Stod bag flere store hits

Greg Kihn var stifter af og frontmand i samt sangskriver for bandet 'The Greg Kihn Band', som leverede flere store hits i 1980'erne. 

Blandt andet 'Jeopardy' der i en periode lå nummer to på Billboard Hot 100 samt 'The Breakup Song' som også nåede højt op på samme liste.

Senere havde han også en fantastisk solo-karriere.

Den amerikanske hitmager Greg Kihn er død. Han blev 75 år gammel.

Også radiovært og forfatter

Ud over musikken gjorde Greg Kihn også karriere som både radiovært og forfatter.

Gennem 17 år var han tilknyttet den klassiske rockradiostation KUFX-FM, ligesom han skrev og udgav flere gyserromaner.

Greg Kihn efterlader sig hustruen Jay samt sønnen Ryan og datteren Alexis. 

Han blev 75 år gammel. 

 

   

 

 

 

Powered by Labrador CMS