Anders Breinholt kigger tilbage

2020 går ganske snart på hæld, og sammen med Cecilie Beck og Louise Wolff ser Anders Breinholt tilbage på det forgangne år i TV2-programmet “De største øjeblikke”.

Artiklen fortsætter under videoen

Her ser den 47-årige tv-vært selv tilbage på sit 2020 og frem mod 2021:

Hvad har været de mest mindeværdige oplevelser for dig det forgangne år?

– Jeg ved ikke, om jeg er blevet ramt af Stockholm-syndromet, men jeg husker faktisk den første nedlukning som lidt mindeværdig på en positiv måde, siger han og uddyber:

– Først panikkede vi, for det er ikke nogen hemmelighed, at både min kone og jeg er selvstændige. “Hvad sker der?! Hvad gør vi?! Har vi noget arbejde?!”. Men vi kunne ikke rigtigt stille noget op. Vi var alle sammen – og nu snakker jeg nærmest hele verden – i samme båd.

– Ret hurtigt rykkede vi op i vores sommerhus, og allerede om mandagen begyndte jeg at sende “Breinholts Corona Service” på Natholdets Facebook-side.

– Det var lidt et ragnarok at være to selvstændige, som arbejdede hjemme, og have tre piger, som samtidig skulle hjemmeskoles. Men det var en familiær gave at være så intensivt sammen i fem-seks uger. Det er normalt noget, man kun gør i en sommerferie, så det tænker jeg tilbage på som positivt og dejligt.

Hvad har været årets højdepunkter?

– “Natholdet” blev taget af skærmen som alle andre programmer – vi vidste jo ikke, om vi skulle til at køre døde mennesker ned i parkeringskældre, som de frygtelige billeder vi så fra Italien og senere USA.

– Men TV2 bad os om at komme tilbage – som det første program ud af alle de faste programmer i øvrigt. Folk havde brug for at se noget trygt. Det var jeg meget stolt og beæret over, at vi i en krisetid var med til at udkomme, og der var tiltro til, at vi ikke opførte os som blålys.

– Det var faktisk et arbejdsmæssigt højdepunkt, at vi sammen var omstillingsparate og rykkede sindssygt hurtigt som hold og var klar til at sende, dagen efter at vi blev bedt om at komme tilbage. Det var fedt at se, at vi var klar, også når verden vælter.

– Privat holdt vi konfirmation for den ældste af pigerne. Det var helt fantastisk at nå at få det med. Så egentlig, når jeg kigger tilbage på 2020, er det med et smil på læben i en meget mærkelig tid.

Hvilke nedture har der været?

– Det er først nu, at nogle tæt på os er blevet smittet med coronavirus. Vi har heldigvis – 7-9-13 – været forskånet for sygdom, og det har vores familie i den udsatte risikogruppe heldigvis også.

– Jeg har været en af de heldige, som stadig har kunnet passe mit arbejde. Vi har stadig råd til at betale vores regninger, og vi er stadig sunde og raske. Så på den måde har jeg faktisk været ret heldig, at korthuset ikke rigtigt er væltet. Men jeg tror desværre, vi endnu ikke har set det værste endnu i forhold til konkurser og arbejdsløshed i samfundet generelt.

– Det eneste projekt, jeg har mistet i år, var et valgprogram i USA med Poul Erik Skammelsen. Det blev af gode grunde ikke til noget, og det er jeg da ked af. Den oplevelse ville jeg da sindssygt gerne have haft med mig, men ellers så synes jeg, jeg er så heldig og privilegeret, at der ikke har været noget, der har været en gigantisk nedtur sådan helt nært og personligt for mig.

Hvad har du lært i 2020?

– I stedet for at anskue glasset som halvt tomt og grave sig ned i et hul og sige “fuck” og blive dernede uden rigtigt at vide, hvordan man skal agere, så er der kun én vej, og det er op ad hullet og fremad og simpelthen prøve at finde nye løsninger i det her morads.

– Det tror jeg i øvrigt, der er rigtigt mange, der har gjort.

Hvad vil du gøre mere af i 2021?

– Jeg synes, at slutningen af efteråret har vist, at man ikke kan tænke og planlægge så langsigtet.

– Det bliver spændende at se, om vi vil vaccineres eller ej. Det er det næste, vi skal til at snakke om. For flokimmunitetens skyld må vi nok hellere gøre det.

Hvad vil du gøre mindre af i 2021?

– Fortsætte med ikke at kramme. Det tror jeg, er en god idé. Det er meget sundt generelt for hygiejnen i vores samfund.

Hvad ser du frem til i 2021?

– Jeg ser frem til, at alt bliver en lille smule mere normalt. Og at man måske også kunne få lov til at komme ud at høre noget musik igen udendørs – generelt, at vi kan dyrke alle de der forskellige fællesskabsoplevelser, som vi er blevet afskåret fra – om det er Smukfest, landsstævnet i gymnastik eller et vikingetræf.

– Det gør noget negativt for os, hvis ikke snart vi får lov til det igen, og hvis der kommer en sommer mere, hvor vi ikke kan få lov til at være fælles og få lov til at dyrke vores passion sammen.

– 2021 bliver forhåbentligt også det år, hvor vi kan rejse igen. Det ville eddermaneme være lækkert. Vi plejer at rejse som sindssyge. Hver en krone, vi tjener, bliver brugt på at rejse – jeg siger ikke sparet op, for det gør vi ikke – om det så er til USA eller to dage i Malmø.

– Vi ville have været i Thailand til januar, så det må gerne normalisere sig, så vi kan komme afsted igen.

Hvad venter der dig af projekter i 2021?

– Jeg ved, at jeg skal lave “Natholdet” frem til sommerferien. Det glæder jeg mig til – det er lidt ligesom at være brandmand. Man håber ikke, det begynder at brænde, men der må godt være lidt flammer, for det er jo ens arbejde.

– Og så har jeg egentlig ikke lagt så mange andre planer. Vi har booket sommerhus på Bornholm. Det er en tradition, vi altid ser frem til.

• Breinholt: Sådan er fremtiden for Natholdet
• Breinholts katastrofale konferencier-tjans: De kastede ting efter os