Anna Munch skal være sexet

Den yngste 'Vild med Dans'-deltager lærer nyt hele tiden

Offentliggjort

Anna Munch og dansepartneren Eugen Miu er kommet godt fra start i denne sæson af 'Vild med Dans'. 

Efter at have imponeret dommere og publikum med deres første danse, venter der nu en ny udfordring for den 19-årige influencer, når det tredje afsnit af den populære dansekonkurrence løber af stablen på TV 2 fredag

Ny dans på menuen

Anna Munch har allerede danset både Pasodoble og Quickstep, men næste gang er det tid til Cha-cha-cha, som er en dans, der byder på helt nye bevægelser og udfordringer.

- Jeg har hørt, det er noget med hofter, strakte ben og frem med tåen, fortalte Anna Munch til Kendte.dk efter det seneste show.

Feminin udfordring

Anna Munch ser frem til dansen, og har erfaret, at hun står over for en personlig udfordring

- Det jeg frygter mest er, at jeg skal finde det feminine frem, og så skal jeg være sexet. Så det må jeg øve mig lidt på, men det skal nok gå, sagde hun optimistisk.

På høje hæle 

Udover de forskellige dansegenrer har Anna Munch også været nødt til at vænne sig til forskellige skotyper, som passer til de forskellige stilarter. Særligt dansen på høje hæle har været en udfordring.

- Men det er jeg kommet over, og nu går det meget bedre, forsikrer hun med et smil.

God kemi 

Selvom udfordringerne er mange føler Anna Munch sig godt tilpas med sin partner, Eugen Miu, hvilket gør hele oplevelsen sjovere - og det er netop målet med deltagelsen.

- Jeg har det virkelig godt på dansegulvet, siger hun.

Powered by Labrador CMS