Anni må blive i mørket

Den tidligere realitystjerne har mistet synet og lider stadig under synsproblemer efter øjenoperation for fire år siden

Offentliggjort

Anni 'Fønsby' Brinch kæmper fortsat med alvorlige synsproblemer efter en øjenoperation for fire år siden.

Det skriver Ekstra Bladet.

Fik udskiftet begge linser

Her fik hun udskiftet begge sine linser hos 'EuroEyes'.

Trods forbedring i hendes hornhindebetændelse lider hun nu af en svær nethindebetændelse, som hindrer hendes syn i at blive bedre.

- Det tager i bedste fald lang tid om muligt at genvinde synet, skriver hun på Facebook og uddyber, at øjenoperationen højst sandsynligt er skyld i tilstanden.

Lysfølsomhed og træthed

Anni  Brinchs situation er blevet så kritisk, at hun oplever stor lysfølsomhed og træthed, hvilket tvinger hende til at tilbringe det meste af dagen i mørke.

Hun skal fortsat til regelmæssige hospitalsbesøg for at undersøge og diskutere mulige løsninger for at forbedre synet på det ene øje.

Mister synet

Tidligere i år afslørede hun på Facebook, hvad der hændte med synet.

- Jeg har godt nok ikke oplevet noget så frustrerende før. At man lige pludselig mister synet. Det er så voldsomt, at man bare gradvist ikke kan se noget. Pludselig kunne jeg ikke orientere mig, når jeg kørte bil, og de blev ved med at sige, at det nok skulle blive bedre, og så er man jo autoritetstro, indtil man pludselig mister synet, udtalte Anni Brinch til Ekstra Bladet.

Anni Brinch lider stadig af svigtende syn efter øjenoperation for fire år siden.
Powered by Labrador CMS