Årets sidste kur: Dronningen i 24 karat
Dronningen blev traditionen tro transporteret til årets sidste nytårskur i guldkaret.
Dronning Margrethe har de seneste dage været vært for flere nytårskure. Striben af nytårskure sluttes af med den sidste nytårskur, der foregår fredag formiddag den 3. januar på Christiansborg Slot. Det fremgår af kongehuset.
Offentligheden har også mulighed for at opleve dronningen i guldkaret, da den luftes i dagens anledning.
Artiklen fortsætter efter videoen
En tur i guld
Dronning Margrethe er fredag vært for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse, samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner ved årets sidste nytårskur.
Deltagende er også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
En helt særlig ting, der foregår op til og efter denne nytårskur, er, at dronningen vil køre i guldkaret.
Dronningen køres i guldkaret fra Den Kongelige Stald-Etat eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Amalienborg til Christiansborg Slot, hvor kuren afholdes.
Når nytårskuren er afsluttet omkring klokken 13.30, kører dronning Margrethe tilbage til Amalienborg i guldkareten, som også kaldes Kong Christian VIII’s karet og er belagt med 24 karats bladguld.
Festet i to dage
Fredagens nytårskur markerer den tredje dag, hvor dronningen er vært ved nytårskur.
Den 1. januar indbød hun regeringen, folketingets formand og hoffet til nytårskur og -taffel, som er en af årets helt særlige fester, hvor alle er klædt i det stiveste puds.
Det, der er også er særligt ved denne nytårskur, er, at det er den eneste kur, der foregår om aftenen, mens der også ved den nytårskur er nytårstaffel, som betyder, at gæsterne var indbudt til middag.
Den 2. januar ønskede dronningen godt nytår til højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps og efterfølgende det diplomatiske korps.
En historisk begivenhed
Dronning Margrethe bærer traditionen for nytårskur og -taffel videre. Faktisk er det ukendt, hvor længe det har været en tradition i det danske kongehus.
Men allerede i 1600-tallet blev begivenhederne om årsskiftet beskrevet som værende en gammel skik. Dengang var grundelementerne af fejringen af årsskiftet nogenlunde tilsvarende som de skikke, der bruges den dag i dag.