'Årgang 0'-stjerne venter med at finde en ny mand

Stephanie Siguenza gør status efter nylig skilsmisse

Offentliggjort

I 2½ år nåede Stephanie Siguenza og Jeff Henckel at være gift, inden parret i august valgte at blive skilt.

Venter med ny mand

- Nu er jeg for mig selv, og er slet ikke der, hvor jeg skal finde en ny mand, sagde den 24-årige ’Årgang 0’-stjerne til Kendte.dk ved repremieren på ’Natasja’ i Tivoli.

Stephanie har tidligere nævnt, at en af årsagerne til skilsmissen var, at Jeff ikke ønskede børn, og at de var vokset fra hinanden.

Så lige nu koncentrerer hun sig mest om sin uddannelse.

Fokus på praktikophold

- Jeg studerer til sygeplejerske, og det går godt – lige nu er jeg i praktik på Roskilde sygehus, fortalte Stephanie, der glæder sig over at drage omsorg for andre.

Her vil hun gerne have job

- Min drøm er at blive hospice-sygeplejerske. Jeg vil gerne have, at folk har det godt, siger hun.

Stephanie Siguenza har en målsætning om at blive sygeplejerske på et hospice.
Powered by Labrador CMS