Asta Bjørk tager en pause

'Vild med Dans'-darlingen prioriterer anderledes i år

Offentliggjort

Asta Björk har siden 2018 været en fast del af danseprogrammet og vundet konkurrencen to gange.

I år har hun dog valgt at sætte sine medicinstudier på pause for at kunne dedikere mere tid til danseprogrammet sammen med sin dansepartner, tv-værten Rasmus Staghøj.

Frigiver tid

- Jeg har for første gang i årevis valgt at udsætte nogle af mine fag for at frigive lidt ekstra tid til årets sæson af 'Vild med dans', skriver hun på Instagram.

Lidt arbejde på lægeklinik

- Jeg skal så tage de fag, jeg skulle have haft nu til foråret i stedet, så jeg kun skriver mit bachelorprojekt, og har lidt arbejde på lægeklinikken, mens jeg laver 'Vild med dans'. Det er for mig så befriende at kunne se frem til et efterår med lidt mere tid og energi end jeg plejer, fortsætter hun.

Fokus på kæresten

Ændringen betyder, at hun også kan fokusere på mere tid med skuespillerkæresten Sebastian Bull, som hun mødte under sidste års sæson, og som hun for nylig flyttede sammen.

Asta Bjørk har lagt en ny plan.
Powered by Labrador CMS