Awardshow gik helt galt: Fik neglelak i tissekonen

Det er ikke altid lige til, når man skal gøre sig klar til awardshows.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Caroline i midten havde en noget ubehagelig oplevelse på grund af sin neglelak. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Når man er kendt og skal til store awardshows, så er det vigtig at se godt ud og ligne noget, der minder om en million. Det var også tilfældet for Paradise Hotel-stjernen Caroline Petersen, der også i folkemunde går under navnet Onani-Caroline.

Og netop stjernens underliv kom igen i fokus, da hun oplevede en skrækindjagende episode til Reality Awards. Stjernen havde nemlig fået lagt en neglelak inden den store aften, men herfra tager historien en vanvittig drejning.

Stjernen har nemlig menstruation mens showet står på – og derfor ville hun skifte sin tampon. Og neglelakken var altså bare ikke helt tør for den kendte reality-deltager, der måtte konkludere, at naglelakken satte sig fast, da hun skulle skifte tampon, skriver Se og Hør.

– Så jeg fik neglelak i tissekonen, siger hun til Se og Hør og uddyber, at hun tror, at det automatisk ryger ud igen, fordi man bløder meget under menstruation.

Caroline Petersen var på scenen to gange under showet, da hun både modtog prisen for ‘Årets bitch fight’ med Rikke Chili og Janni Ree, mens hun anden gang vandt prisen for ‘Årets Bedste Netprogram’ sammen med resten af deltagerne i TV3-programmet ‘Paradise Kollektivet’.

Powered by Labrador CMS