Bagedyststjerne skal i front

Jasmin Gabay i spidsen for populært show i Cirkusbygningen

Offentliggjort Sidst opdateret

Der venter publikum en ekstra festlig oplevelse, når Jasmin Gabay til efteråret indtager rollen som værtinde for Wallmans dinnerparty 'KONFETTI' i Cirkusbygningen.

Det oplyser Wallmans i en pressemeddelelse.

Særlig magi

- Jeg glæder mig helt vildt til igen at stå på scenen i Cirkusbygningen og mærke den helt særlige magi, man kun finder dér, siger den tidligere bagedyststjerne.

Den 37-årige sangerinde vender dermed tilbage til Wallmans, hvor hun i 2014 var en del af ensemblet. 

Guider gæsterne

Nu skal hun som værtinde guide gæsterne gennem aftenen, der byder på et festfyrværkeri af shownumre, akrobatik og musikalske oplevelser.

Springer ud i sang

Jasmin Gabay er tilfreds.

Ud over værtsrollen kan publikum også se frem til at opleve Jasmin Gabays vokal, når hun træder ind i flere af de ti shownumre, der blandt andet inkluderer et Robbie Williams-medley.

Nåede finalen

Jasmin Gabay er blandt andet kendt fra tv-programmer som 'Den Store Bagedyst', hvor hun nåede finalen i 2018, og som deltager i Dansk Melodi Grand Prix i 2019 med sangen 'Kiss Like This'.

Festlige og farverige Jasmin Gabay i front.

'KONFETTI' har premiere fredag den 29. august 2025, og billetsalget er åbent.

Powered by Labrador CMS